Bevar Børnehaven Lindehuset

Karina

/ #2

2014-02-14 19:52

Vi har haft fornøjelsen af børnehaven Lindehuset af 2 omgange. Fra 2006-2009 gik vores store datter i børnehaven og nu er vores mindste lige startet i november 2013. Det er fantastisk at komme tilbage til børnehaven, hvor 4 af de 6 faste medarbejdere også var der i 2006. I forstår at skabe nogle rigtig gode rammer for vores børn og holder troligt fast i alle jeres traditioner for børnene. Som personale fungerer I som et stort team og vores datter føler sig rigtig godt tilpas, når hun valfarter rundt på alle 3 stuer.
For os er det vigtigt, at der i Jyllinge også er små børnehaver, så der også er plads til de børn, som ikke lige passer ind i de store børnehuse. Til vores datter er dette vigtigt, og vi håber politikerne vil huske på det, når de skal træffe deres beslutning. Ligesom der er brug for dagplejen for de mindste børn, som ikke er rustet til vuggestuerne, så er der det samme behov for de små børnehaver - så bevar nu Lindehuset til gavn for alle os der ønsker en god og veldrevet børnehave som fokuserer al deres tid på børnene.