SIG JA TIL SERIØSE STUDERENDE ("Fremdriftsreformen")

Som tidligere studievejleder på henholdsvis KU og DTU kan jeg på ingen måder støtte denne underskriftsindsamling af mange årsager.
Studerende, der styrter igennem en universitetsuddannelse med høje karakterer, men uden erhvervserfaring, står ikke først i køen som kandidat til et AC-job uanset studievalg. Tværtimod har studerende uanset studieretning langt større chance for at få et job som dimittend, såfremt de har haft et studiejob - selvsagt endnu større chance såfremt de har haft et relevant studentermedhjælperjob. For at gennemføre en universitetsuddannelse kræver det udover talent i lige så høj grad en vilje og evne til at tillægge sig evnen til at planlægge og strukturere og deltagelse i læse- og studiegrupper. Nogle studerende bliver undervejs forsinket og eller forstyrret af udefrakommende årsager, der påvirker deres faglige fremdrift, såsom dødsfald, sygdom og evt. med et efterfølgende behandlingsforløb, kærestesorg, boligløshed, problemer af familiær karakter, mønsterbrydere, syge børn, studerende med handicaps m.m. Disse afbrydelser og forhindringer gør ikke disse studerende til dårlige eller uambitiøse studerende. Den, der har taget initiativ til denne underskriftindsamling lever sandsynligvis mere i en selvfed fantasiverden, hvor man forestiller sig, at man aldrig kan blive ramt af tvivl om studievalg eller ramt af kedelige begivenheder, trafikuheld eller sygdomme nogensinde. Det er hverken en sympatisk eller særlig moden holdning. Det tyder mere på en forkælet indstilling, hvor man er sikker på mental og økonomisk tilskud fra sin velstående familie under hele studieforløbet - hvorefter man satser på familiært netværk i forhold til at få sit første akademikerjob. Held og lykke med det tankesæt!