maagernebliver

Mågerne ud af Aarhus

/ #1 Hvad hander det egentligt om?

2013-08-29 12:22

Det er bestemt en rigtig fin sag, og grundlæggende har vi samme værdier i vores sager. Du skriver "Nogle af os finder det charmerende, at man i gadebilledet møder alliker, duer, måger og krager". Det er jeg overbevist om at de fleste i denne gruppe også synes. Dertil vil jeg tilføje. Vi er alle skyld i, at have skabt et gunstigt og unaturligt miljø, hvor sølvmågen ingen fjender har. Hverken ræve, høge eller lign. som de har ude i naturen. Så nu vokser og vokser bestanden. Det er først inden for de sidste 3 år, det er blevet et stort problem for mange borgere og patienter på hospitalerne. Vi kan ikke lade den bestand vokse og vokse, så flere og flere patienter og borgere i Aarhus bliver generet. Jeg opfordrer på ingen måde til selvtægt og har desværre modtaget mange kedelige kreative idéer med rottegift og alt muligt andet. Konsekvensen kan desværre være, at hvis ikke der bliver gjort lidt for at nedbringe betanden på en human måde, så bliver folk desperate og griber desværre til grimme metoder, for manglende søvn, er noget af det der folk mest bimse i hovederne. At du personligt ikke har problemer med mågerne og er i mod denne gruppe respekteres fuldt ud. Men, hvis du vitterligt ligesom rigtig mange borgere i Aarhus, ikke kan sove fra kl. 03 om natten, eller om du lå som syg patient på et af hospitalerne (som der er fint fagligt grundlag for at sige), så tror jeg også du vil have en anden opfattelse af den udfordring der er med mågerne.

Mvh. Hilsen Mågerne ud af Aarhus