Fartsænkning på Lindskovvej
Jeg støtter fartsænkning på Lindskovvej, 9000 Aalborg, i form af chikaner og/eller vejbump.
Farten på Lindskovvej, 9000 Aalborg, er desværre alt for høj. Der er alt for mange biler og motorcykler, der ikke tager hensyn og kører alt for hurtigt.
Lindskovvej er en villavej, hvor der også bor mange børnefamilier. Men vejen fungerer i dag også i høj grad som gennemkørselsvej.
Vejen fungerer som gennemkørselsvej for beboere på Mispelvej og Skovbærvej idet Mispelvej er blind ud mod Mølholmsvej.
Alle på Lindskovvej og Mispelvej der skal ad Mølholmsvej og Annebergvej ind mod byen benytter Lindskovvej, idet Svalegårdsvej er svær at komme ud på fra Lindskovvej/Mispelvej.
Også en væsentlig del af beboerne i den sydøstlige del af boligkomplekset Ananasvej/Løvstikkevej benytter Lindskovvej som genvej ind mod byen, igen fordi det især i myldretid er svært at lave et venstresving fra Lindskovvej/Mispelvej ud på Svalegeårdsvej.
Haveejerne i Nordens Huse, der kommer Østfra ad Svalegårdsvej bruger Lindskovvej som genvej.
Lindskovvej fungerer altså i høj grad som en gennemkørselsvej, og benyttes som genvej af biler, der mere hensigtsmæssigt kunne bruge den trafikregulerede Svalegårdsvej. Dette resulterer i at farten på Lindskovvej er højere end der er rimeligt for en villavej af Lindskovvejs karakter. Det er tydeligt at mange ikke tager hensyn på vejen, idet den i høj grad bliver brugt af "udenforstående".
Endeligt er vi udfordret på Lindskovvej af, at vejen er relativt bred, i god stand og lang. Det ses tydeligt ved at vejen alt for ofte, benyttes af både biler og motorcykler til at teste køretøjets accelerationsevne.
Alle de parallelt beliggende veje til Lindskovvej er på den ene eller anden måde igennem årene blevet trafikreguleret, og Lindskovvej står nu tilbage som den eneste uregulerede vej, hvor vi kan konstatere at folk kører alt for hurtigt og hasarderet.
Vi håber derfor at Aalborg Kommune vil se positivt på at etablere vejbump, eller chikaner, der kan bringe farten ned i et rimeligt niveau, på højde med de andre veje i området.
Kent Kallehauge Kontakt forfatteren af dette andragende