De kommunale dagplejers økonomiske kamp

Siden inflationskrisen startede, har dagplejerne prøvet at råbe vores politikere an, vores privatøkonomi flyder sammen med vores arbejdsøkonomi, og den udhules herved - vores fradrag skal hæves, så vores udgifter igen er fuldt dækkede og vores privatøkonomi igen er vores egne.

vi elsker alle det arbejde vi har valgt og er hverisær glade for vores respektive børneflok og selvfølgelig de gæstebørn som også kommer i vores hjem.

Derfor har vi stadig minimum 21 grader i hjemmet i åbningstiden, lyset tændt i de mørke morgentimer både inde og ude så børn og forældre stadig føler sig velkomne, og vi vasker stadig en maskine med brugte hagesmække, klude, viskestykker, håndklæder, forklæder osv, opvaskemaskinen sætter vi også igang en gang i døgnet med det service børnene har brugt i dagtimerne - fordi de ting også skal være rene til næste dag. Vi køber stadig den mængde mad ind børnene spiser - herunder både frugt, grønt, brød, pålæg, mælk, smør, havregryn, yoghurt og hvad der ellers skal til for, at de får et sundt og varieret måltid mad, 4 gange om dagen - men vi gør også disse ting, fordi det er en forventning, fra ledelsen, kommunerne og staten at disse ting er i orden i vores arbejde, præcis som det altid har været.

Børnehaver og vuggestuerne får af kommunerne betalt de stigende udgifter til de overstående ting, mad, el, vand og varme - så hvorfor skal dagplejerne ikke have samme hjælp, bare fordi den offentlige institution drives fra vores private hjem?

Vi har vores standardfradrag på 60% som skal dække de udgifter vi har ifbm driften af dagplejen, dette fradrag svinger fra dagplejer til dagplejer, men ligger stadig tæt op ad hinanden - et konkret
tilfælde kommer her;

fradraget hos hende ligger på 150.000 om året - men da det er et ligningsmæssigtfradrag får hun kun de 26% udbetalt, dvs hun hver måned får udbetalt i omegnen af 3550kr til at drive dagpleje, i det regnestykke har vi trukket de 8 ugers ferie og afspadsering fra, så fradraget er delt ud på de 44 uger hun reelt er på arbejde, det er med alt hvad der hører til, mad, el, vand, varme, vedligeholdelse af hjemmet hvor børnene færdes, vedligeholdelse af udendørsarealer hvor børnene færdes - ja, listen er lang - så de 3550kr strækker sig ikke særlig langt.

Det er nok de færreste offentlige institutioner som havde kunnet kører særlig længe med underskud i pengekassen, så hvorfor skal dagplejen, fordi den er drevet i private hjem - vi passer stadig 4-5 børn om dagen, også selvom det ikke er i en børnehave eller vuggestue?

Og før endnu en politiker kommer med ideen om, at vi bare kan frasige os fradraget og trække de egentlige udgifter fra i stedet, vil vi henvise til, at det er en mulighed man vælger for at år af gangen - men det betyder også, at gør vi det, ligger det under samme kategori som vores nuværende fradrag, det vil sige et ligningsmæssigtfradrag - så havde vi valgt den model og betalt alle udgifter af egen løn til og holde dagplejen åben hele år 2023 - havde vi kun fået 26% af det beløb tilbage - så altså hvis man om måneden bruger 5500 kr, får man 1430kr tilbage når skat har taget hvad de mener tilkommer dem, det er alligevel en lukrativ aftale for staten - så, for os er det i hvert fald ikke en mulighed - for vi vil jo faktisk gerne væk fra, at betale for at passe vores arbejde.

Men skulle vi nu tage fejl og man kan få de FAKTISKE udgifter betalt dvs 100% af det der er brugt til og drive dagpleje, må en eller anden meget gerne forklare os hvordan vi skal udregne hvad mængden er af el, vand, varme, slitage i de brugte rum i hjemmet og udendørs arealer, øget renovation osv., i vores hjem i de timer vi holder åbent.

Vi arbejder trods alt 48 timer om ugen, og mener faktisk at vores egentlige løn tilfalder os selv og vores familier, ikke kommunen eller staten - for snakken handler slet ikke om vores privatøkonomiske situation, det handler om, at vi på nuværende tidspunkt hverisær tager penge med på arbejde - vi betaler kommunernes og statens regning.

Michaela Pedersen    Kontakt forfatteren af dette andragende