Skrivunder.net

Bornholms Havvind må reddes

B Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling ·

På Bornholm har et borgerinitiativ siden 2019 arbejdet på at realisere et lokalt, folkedrevet havvindmølleprojekt, Bornholms Havvind: Ni møller på samlet 100 megawatt i kystnært farvand ud for Nexø.

Planlægningen er vidt fremskreden, og havvindmølleparken har lokal opbakning fra kommunalbestyrelsen, Bornholms Energi & Forsyning, Landbrug & Fødevarer på Bornholm, en række lokale virksomheder og organisationer, heriblandt Bornholms Hospital, foruden flere hundrede borgere.

Projektet er et drømmeeksempel på, hvordan befolkningen tager ejerskab til den grønne omstilling og bliver del af løsningen på klimakrisen.

Nu står Bornholms Havvind imidlertid til at få afslag fra regeringen, fordi man vil lukke den såkaldte Åben dør-ordning for opførelse af havmølleparker. Dermed spændes der ben for et unikt initiativ, der kan sikre grøn elforsyning til hele Bornholm med den lokale befolkning og lokale virksomheder og institutioner som engagerede og ansvarlige aktører.

 

Det må ikke ske.

 

Politikerne på Christiansborg må leve op til egne hyppige udsagn om at ’Det lokale engagement bliver afgørende’ for den grønne omstilling (klimaminister Lars Aagaard). Afslaget til Bornholms Havvind må annulleres. De folkeejede møller ud for Bornholm skal blive en realitet!

 

Rådet for Grøn Omstilling​​​

Greenpeace​​​​

Vedvarende Energi

Den Grønne Ungdomsbevægelse​​Klimabevægelsen i Danmark

Del denne underskriftsindsamling

Hjælp denne underskriftindsamling med at få flere underskrifter.

Indsæt linket i en besked, og send det til venner, som måske vil skrive under.




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 6,000 personer.

Lær mere...

Vælg dit budget
Betalingsmetode
PayPalGoogle PayApple PayMobilePayKreditkort

Vælg en betalingsmetode for at fortsætte.