Bevar Kolding Havn

Byrådet med borgmester Jørn Pedersen i spidsen besluttede meget uventet i efteråret 2018 at Kolding Havn som erhvervshavn skal lukkes.

Det rammer havnens virksomheder og de 3.321 ansatte der direkte eller indirekte har deres udkomme af havnen.

Borgmesteren vil magtfuldkomment ikke lytte til virksomhederne, de ansatte og de mange koldingensere der ønsker havnen bevaret som en levende erhvervshavn.

Kolding Havn er vigtig for hele landet - og for vigtig til, at et lokalt byråd bør kunne beslutte at lukke den. Kolding Havn er et transportknudepunkt af stor national interesse. Skibe, godstog og lastbiler mødes og distribuerer årligt mere end 1.300.000 tons gods til og fra hele regionen.

Støt med din underskrift op i kampen for at bevare Kolding Havn - beslutningen skal omgøres...for Kolding by og dens virksomheder, for regionens landmænd og ikke mindst de ansatte.Koldinghavnbadge.png