Bekymring for ensretningen af psykologi som fagfelt på KU
Skriv under hvis du er FÆRDIGUDDANNET PSYKOLOG og er enig med nedenstående
Bekymring for ensretningen af psykologi som fagfelt på KU
Som færdiguddannede og praktiserende psykologer fra forskellige felter som PPR, psykiatrien, forskning, uddannelse og det kliniske felt vil vi gerne udtrykke vores store bekymring for den stadige indsnævring af den faglige og teoretiske bredde, vi ser finde sted på psykologistudiet på Københavns Universitet.
Den seneste indsnævring af faget udviklingspsykologi er blot endnu et skridt i retningen af at fjerne faglige former for tænkning, der bevæger sig uden for en naturvidenskabeligt funderet form for tilgang til faget. Pensumlisten for udviklingspsykologi for næste semester er blevet ændret, og centrale bidrag fra fx Vygotsky, Stern, Hviid, Villadsen, Zeuthen, Butler, Bruner, Winnicott, Valsiner, Søndergaard, Hedegaard, Sommer er fjernet. Det, der primært står tilbage, er kognitivt og neuropsykologisk orienterede empiriske studier, som er vigtige men som ikke kan stå alene. Den samme indskrænkende bevægelse ses på andre dele af uddannelsen. Variationen i tilgange og en flerhed af teoretiske blikke, er nødvendigt for at favne den kompleksitet som udviklingspsykologiens - og psykologiens praksisfelt indeholder. Derudover kender vi fra fra praksis vigtigheden af, at have viden om de “giganter” som psykologisk teori og viden står på skuldrene af - en viden som arbejdsmarkedet også forventer et minimumskendskab til.
Psykologi udgør en meget bred faglig tradition, der rummer bidrag fra humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt funderede tilgange. Hvilket også afspejles i, at psykologi på KU aktuelt er anbragt på det samfundsvidenskabelige fakultet efter mange år på det humanistiske fakultet, men aktuelt har sin repræsentation i Danmarks Frie Forskningsfond liggende i det humanistiske forskningsråd FKK. Nogle steder på internationale universiteter ligger psykologi på medicinske fakulteter. Psykologi som disciplin spænder over alle tre hovedområder, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige, og det skal studiet også afspejle. Intet fag er tjent med faglig ensretning.
Som psykologer med erfaring fra mange forskellige praksisfelter kan vi ikke undvære de kritiske, relationelle og samfundsfaglige perspektiver som psykologistudiet tidligere har været i stand til at ruste os med.
Det er derfor dybt bekymrende, at Institut for Psykologi tegner et så ensrettet billede af udviklingspsykologien, og psykologien generelt. Som en af de største og mest centrale uddannelsesinstitutioner med ansvaret for at varetage uddannelsen af kommende psykologer, har man et særligt ansvar for både at repræsentere og præsentere psykologi som fagfelt. Snævre forskningsinteresser må ikke dominere på uddannelsen af psykologer som skal virke i komplekse og konfliktuelle samarbejdende praksisser ude i virkeligheden. Indsnævring af faglige og teoretiske perspektiver går således i høj grad ud over uddannelsen af kommende psykologer, som bliver fagligt dårligere klædt på til at komme ud på den anden side af studiet.
Der er stort behov for netop de faglige og teoretiske traditioner, som nu er udeladt af pensumplanen i udviklingspyskologi og på vej ud af studiet i det hele taget. Den psykologiske praksisfaglighed består ofte af svære og komplekse relationelle, sociale og strukturelle problematikker, som de studerende skal have mulighed for at stifte bekendtskab med, vejledes i, og dygtiggøre sig i på deres studium.
Færdiguddannede og praktiserende psykologer Kontakt forfatteren af dette andragende