Behandl vore syge anstændigt!

DIN UNDERSKRIFT GØR EN FORSKEL!!

Giv de syge en stemme!
Landets jobcentre har sat de, der skulle have de syges stemme, nemlig lægerne, skak-mat.

Med de sidste mange sager, der har været oppe i medierne for nylig, bliver der igen og igen gentaget fra både politisk og kommunal side, at der er tale om enkeltstående tilfælde af dårlig/uretmæssig behandling af sygemeldte borgere.

Det er en dybt uanstændig og krænkende behandling man modtager som sygemeldt borger i kontakt med jobcenteret, som er i strid med menneskerettighederne. Det er IKKE enkeltstående tilfælde, men mere reglen end undtagelsen. Det skal et spørgeskema til de sygemeldte, der ligger på Facebook https://www.facebook.com/anstaendigsyg/  være med til at belyse.

I mellemtiden er der INGEN, hverken fra politisk eller kommunal side, der vil tage et konstruktivt ansvar for den alt for ofte uværdige og uanstændige langvarige mishandling af vore syge. Stop med at træd på dem, der ligger ned i forvejen! Det er ikke i orden! De er hverken dumme eller dovne - de er syge. Det kunne i øvrigt være hvem som helst af os - for kan du med garanti sige, at du aldrig bliver syg i mere end 3 måneder?

Om der er tale om magtmisbrug, økonomisk kassetænkning eller slet og ret sjusk, står foreløbigt hen i det uvise. En ting er helt sikkert: Der findes ingen repressalier eller konsekvens for Jobcentrene, hvis de behandler syge borgere dårligt. Derfor denne underskriftsindsamling, så vi kan råbe dem op, både på Christiansborg og ude i kommunerne.

Underskriftsindsamlingen vil blive overleveret til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og det øvrige Beskæftigelsesudvalg på Christiansborg. Det skal gerne inspirere til noget konstruktiv handling.

Tak for din tid, DU er med til at gøre en forskel!