Bekymringsskrivelse til Sundhedsstyrelsen ifht overdiagnostik og overbehandling af ADHD.

Svar på bekymringsskrivelse vedrørende mulig overdiagnostik og overbehandling af ADHD hos voksne

Til Asker Stig Nielsen og Bodil Lyngholm

Tak for jeres henvendelse vedrørende jeres bekymringer om mulig overdiagnostik og behandling af ADHD hos voksne. Vi sætter i Sundhedsstyrelsen stor pris på, at I har henvendt jer til os med jeres bekymringer, som jf. jeres underskriftsindsamling deles af en lang række læger. Vi er allerede opmærksomme på udviklingen og udfordringerne på området og følger det tæt, herunder i regi af 10-årsplanen for psykiatrien. Neden for vil vi forsøge at respondere på nogle af de centrale opmærksomhedspunkter, som I har beskrevet i jeres henvendelse.

Bekymring for mulig overdiagnostik

Som vi læser jeres henvendelse, er jeres bekymring primært, at en stor andel af patienter i almen praksis scorer højt i det anvendte screeningsværktøj ift. ADHD, og at der er sket en markant stigning i henvisninger til praktiserende psykiatere med ydernummer ift. særligt ADHD-udredning.

I Sundhedsstyrelsen er vi opmærksomme på det øgede fokus på stigningen i ADHD-diagnoser. Dog vil vi påpege, at diagnosticering af stort set alle psykiatriske diagnoser er steget markant de sidste 30 år, herunder også ADHD. Vi er blevet bedre til at opspore ADHD tidligt i sundhedsvæsenet, og således forklarer faldende alder ved første psykiatriske diagnose ca. 20 pct. af stigningen i diagnoser i børne- og ungdomspsykiatrien. Trods stigninger i antal diagnosticerede børn og unge peger tallene ikke på en overdiagnosticering, som man ser i andre lande, fordi diagnostik svarer til estimeret prævalens.1 I forhold til voksne er andelen af diagnosticerede voksne 3-5 pct. af de 18-40 årige og 0,5-2 pct. af de 40-årige. Andelen er lavere end den estimerede forekomst i befolkningen2. Antal diagnosticerede blandt voksne forventes at stige i takt med, at flere børn og unge, der er blevet udredt tidligere, bliver voksne.

I forhold til stigningen i henvisninger til praktiserende psykiatere har Sundhedsstyrelsen i Analyse af ventetider til praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere fra 2025 beskrevet, at det ikke er muligt at få data på årsag til henvisning, at koble data om aktivitet hos de praktiserende psykiatere med diagnoser, eller koble data om diagnoser stillet ved de praktiserende psykiatere

1 Sørensen, A.M.S., Wesselhöeft, R., Andersen, J.H. et al. Trends in use of attention deficit hyperactivity disorder medication among children and adolescents in Scandinavia in 2010–2020. Eur Child Adolesc Psychiatry 32, 2049–2056 (2023)

2 Song et al., 2021. Global Health Epidemiology Reference Group (GHERG). The prevalence of adult attention-deficit hyperactivity disorder: A global systematic review and meta-analysis. Journal of Global Health

13. januar 2026 Sagsnr. 05-0800-97/

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Danmark

T +45 72 22 74 00 E sst@sst.dk www.sst.dk

til de enkelte forløb. Således kan man ikke via data følge patienten fra den ene sektor til den anden. Jf. ventetidsanalysen kan det derfor ikke be- eller afkræftes, hvor mange henvisninger til speciallægepraksis, der vedrører udredning for ADHD. Data viser derudover, at forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed er den største diagnosegruppe hos praktiserende psykiatere, men at den udgør mindre end 50 pct. af aktiviteten3,4.

Derudover vil vi gøre opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger for udredning og behandling af ADHD hos voksne (2015), som I henviser til, og hvor der var en konsensusanbefaling om brug af Adult Self-Report Scale (ASRS), ikke længere er gældende. Herunder vil vi gøre opmærksom på, at ASRS er et screeningsværktøj og ikke et diagnostisk redskab i sig selv. Sundhedsstyrelsen har i 2025 udgivet nye nationale kliniske anbefalinger (NKA), som omhandler non-farmakologisk behandling af voksne med ADHD, som erstatter NKR fra 2015. Den nye NKA omhandler kun non-farmakologisk behandling og dækker hverken udredning eller farmakologisk behandling.

Den Multidisciplinære Psykiatri Gruppe for ADHD (DMPG ADHD) har udgivet retningslinjer for udredning af ADHD hos voksne i hospitalsregi (i 2023) og udredning af ADHD hos voksne i speciallægepraksis (i 2025) Disse er under implementering, og det forventes, at de efterleves på nationalt niveau. DMPG-retningslinjer for non-farmakologisk behandling af ADHD hos voksne er under udarbejdelse.

Når diagnosen ADHD er stillet, er det altid et individuelt fagligt skøn i den konkrete kliniske situation, der afgør valg af behandling.

Bekymring for mulig overbehandling

Som vi forstår det, er jeres primære bekymring, at I oplever, at stort set alle nydiagnosticerede patienter med ADHD startes op i medicinsk behandling, også patienter som kun har lettere funktionspåvirkning. I gør herunder opmærksom på en stigning i patienter, der får udskrevet ADHD-medicin.

Som nævnt tidligere vil det altid være op til et individuelt fagligt skøn, hvilken behandlingsindsats, der igangsættes efter diagnosticering. I forhold til medicinsk behandling viser tal fra medstat.dk, at 4,1 % af alle 18-24-årige og 1,8 % af alle voksne over 24 år behandles med ADHD-medicin.

Medicinrådet har i december 2025 udgivet en national behandlingsvejledning for ADHD-lægemidler med henblik på at sikre ensartet og høj kvalitet i medicinsk behandling af børn, unge og voksne i hele landet. Medicinrådets kriterier for opstart af medicinsk behandling forudsætter, at udredning for ADHD stringent følger retningslinjer herfor fra DMPG. I vejledningen anbefales det at overveje medicinsk behandling til ADHD hos voksne med

3 https://www.sst.dk/media/wzzjtzns/analyse-af-ventetider-til-praktiserende-psykiatere-og-boerne- og-ungdomspsykiatere.pdf

4 Speciallæge - Sundhedsdatabanken

Side 2/4

væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder på grund af ADHD, samt at supplere med non-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Det forventes, at behandlingsvejledningen implementeres og følges nationalt. Behandlingsvejledningen vil fremadrettet også blive afspejlet i mere konkret vejledning til de alment praktiserende læger om håndtering af patienter med ADHD.

I forhold til varetagelse af medicinsk behandling af ADHD i almen praksis er det beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning om behandling med psykofarmaka, under hvilke forhold opfølgning på behandling kan overgå til almen praksis. Det kræver blandt andet, at patienten fremstår med hensigtsmæssig respons på den iværksatte behandling, og der ikke er behov for medicinændringer (Læs mere her: Vejledning). En overtagende læge skal afvise at behandle en patient, hvis lægen ikke har de nødvendige kompetencer, eller hvis patienten ikke opfylder krav til at fortsat behandling kan overgå.

I Sundhedsstyrelsens NKA om non-farmakologisk behandling beskrives det, at målrettede indsatser, der gennem samtaler, øvelser og træning har til formål at hjælpe voksne med ADHD, kan være gavnlige, men også at der kan være brug for at tilpasse dem, så de imødekommer de specifikke behov hos voksne med ADHD. Det vil altid være en individuel vurdering, hvad patienten har gavn af, da mennesker med ADHD har forskellige udfordringer, som kræver, at terapien tilpasses efter den enkeltes behov.

Overordnede betragtninger

Generelt forventes faglige selskaber, regioner, kommuner mv. at holde sig orienteret om nationale kliniske anbefalinger og andre anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, herunder anbefalinger omkring ADHD. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger klassificeres generelt som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalingerne er dog ikke juridisk bindende, og det vil som nævnt altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der afgør valg af behandling.

Derudover arbejder Sundhedsstyrelsen jf. Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien aktuelt med et initiativ, der skal sikre hurtigere og bedre hjælp til mennesker med ADHD og autisme. Initiativet, som skal være regionalt forankret, skal bl.a. bygge på gældende retningslinjer fra DMPG, vejledninger fra Medicinrådet samt øvrige eksisterende kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en styrket indsats på området kommer til at fokusere på tidligere non-farmakologisk hjælp til mennesker med ADHD og autisme. Oplægget kommer i 2026, og skal herefter implementeres i regionerne.

Side 3/4

Med venlig hilsen

Agnethe Vale Nielsen Enhedschef, Sygehuse og Forløb Sundhedsstyrelsen