Åbent brev til Kulturminister

København 30/11 2022      

Åbent brev til Kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg.  

Denne henvendelse fordi vi gerne vil gøre opmærksom på en skævhed i kunststøtten, og vi håber at få jeres opmærksomhed på, hvad dette problem medfører.  

Design og kunsthåndværk er en vigtig del af vores selvforståelse som nation. Danmark er en designdestination med en lang perlerække af designikoner, og dansk kunsthåndværk og design tiltrækker massiv international opmærksomhed.  

Anderledes svært står det til med at kunne vise det nye design og kunsthåndværk her i Danmark. Der er meget få gallerier, der udstiller design og kunsthåndværk. Og der er ingen kunsthal med kunsthåndværk og design som fokus.

Det har området i den grad brug for. Og vores opfordring til politisk at gentænke fordelingen af kunststøtten kommer netop nu, set i lyset af, at endnu et udstillingssted – det privat drevne A. Petersen – for få uger siden meddelte, at de lukker deres udstillingsvirksomhed. A. Petersen har i en årrække vist det bedste af dansk kunstværk og design, og har været både anmelderrost og en publikumssucces.  

Men uden offentlige midler overhovedet er det svært at drive den slags udstillingsplatform. Billedkunstområdet har flere udstillingssteder med statslig støtte, hvor der vises det bedste og nyeste, hvilket er fantastisk. Men vi mener, at det er på tide, at der blive kigget på denne skæve fordeling af midler, og at designfeltet får en tiltrængt opgradering.  

Det er på tide, at der også er en politisk anerkendelse af behovet for et sådant udstillingssted med et sikret budget. Et fundament der gør det muligt at planlægge flere år frem, og vise hvad der rør sig indenfor design og kunsthåndværk området. Ikke kun for det danske publikum, men også som endnu et ben til at cementere den gode historie om Danmark som en international designnation - og destination. Med udstillingen Mindcraft sørgede den nu lukkede Designfonden og senere Projektstøtteudvalget for Design- og Kunsthåndværk, Statens Kunstfond i en årrække for, at der hvert år blev vist det bedste af dansk kunsthåndværk og design frem i Milano under Salone del Mobile -  designområdets svar på Biennalen i Venedig. Det er et stort tab, at Mindcraft nu kun findes online og i øvrigt er blevet privatiseret.  

Designmuseums besøgsstatistik fra pre-corona viser, at 75% af gæster kommer fra udlandet - der er stadigvæk en levende interesse for Danmark som et designland. Men det museets gæster spørger om bagefter er: "Hvor kan vi se det der foregår  nu? Hvor er den boblende designgryde?" Svaret er: "Desværre, ingen steder...". Branchen har bruger for et sted at se sig selv; et sted, der skaber rum for faglige kritik og diskussion. Velvilje er der nok af i området, men der er ikke de fornødne driftsmidler til strategi og planlægning.  

At indrette den tomme anden del af Gl. Dok Pakhus, Christianshavn som Kunsthal for design og kunsthåndværk synes for eksempel at være en oplagt mulighed. Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, som allerede er en del af Gl. Dok Pakhus, vil være en oplagt samarbejdspartner. Og stedet kunne transformeres til en dynamo til at holde danske designtraditioner i live og lade dem folde sig ud. Men der findes naturligvis også andre muligheder, som vi gerne folder ud for jer.  

I håbet om en snarlig dialog om gentænkning af den offentlige kunststøtte.

     

Med venlig hilsen,  

Boris Berlin, designer

Morten Løbner Espersen, keramiker

Bettina Bakdal, modedesigner

Astrid Krogh, tekstildesigner

Jesper Moseholm, direktør


Boris Berlin, Morten Løbner Espersen, Bettina Bakdal, Astrid Krogh, Jesper Moseholm    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Boris Berlin, Morten Løbner Espersen, Bettina Bakdal, Astrid Krogh, Jesper Moseholm tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...