Vi ønsker en selvstændig skole i Nørhalne!

Børne- og Familieudvalget har behandlet et strukturforslag og indstillet en fremtidig skolestruktur til dialog.

Konsekvensen af strukturforslaget i sin nuværende form er, at Nørhalne skole lukkes og efterfølgende vil være et undervisningssted under Biersted Skolecenter.


Det er vi modstander af, da Nørhalne skole er en bæredygtig skole såvel økonomisk, fagligt og inklusionsmæssigt. Derfor betragter vi langt fra Nørhalne skole som en skole der er for lille eller for stor. Nørhalne skole har opnået sin succes som bæredygtigt skole ved at være selvstændig og have sin egen skolebestyrelse.