UNDERSKRIFTINDSAMLING - Indsigelse mod ulovlig beboelse på Stenspilgården i Søsum

Undertegnede beboere i Egedal kommune anmoder hermed om, at Byrådet/administrationen eksekverer den klare og entydige domsfældelse over Ulrik Stenlien/Stenspilgården, afsagt af retten i Hillerød den 20. februar 2023. 

Dommen i sagen, der nu har kørt siden 2015, konkluderer, at: 

•      De 20 opførte lejligheder i de 3 længer ikke må bebos.

•      Der er ikke udstedt ibrugtagningstilladelse, og en sådan kan ej heller udstedes.

•      Der er ikke byggetilladelse til ombygningen af de 3 længer.

•      Ejendommen skal tilbageføres til det oprindelige udgangspunkt.

•      Længerne må hverken udlejes til erhverv eller private boliger. 

Udlejer Ulrik Stenlien benægter, at ulovlig udlejning af de 3 længer finder sted.  

Han påstår, de er ubeboede. 

Pr. maj måned 2023 kan vi konstatere, at minimum 10 til 13 lejligheder i de 3 længer er fast beboede. Det kan dokumenteres ved simpel besigtigelse og ved de utallige anmeldelser til Politiet om voldsomme støjgener fra de mange lejere på gården.

Kommunen kan ved tilsyn let konkludere ulovlighederne og har også i sidste retssag oplyst, at de har kendskab til beboelse i de 3 længer. Men herefter er der intet sket. Ulrik Stenlien nægtede ved samme retssag, at der er udlejning af de 3 længer. Det kan undre, da man i Søsum dagligt kan konstatere aktiviteter, støjgener og lys. Et spørgsmål er dermed også, hvordan lejeindtægter håndteres.  

Overordnet beder vi om, at kommunen øjeblikkeligt sørger for, at de ulovlige lejemål fraflyttes, så borgernes retsfølelse kan genoprettes og nabochikane ophøre.

Er du enig? Så giv din støtte med dato, navn og adresse.

Tusind tak.

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Bent Hansen tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...