TM nej tak

NEJ TAK til en religiøs sekt i baghaven (lokalplan 334 Boligområde, VastuHaven i Fredericia)

Underskriftsindsamlingen henvender sig til alle borgere i Fredericia kommune.

Hjælp os med at få overbevist politikerne i Fredericia om, at det er en rigtig dårlig ide at placere en religiøs sekt i baghaven – næste gang er det måske i din baghave – så står vi også parat til at hjælpe.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den religiøse sekt Transcendental Meditation (TM) vil etablere et kursuscenter og et center til markedsføring af sektens aktiviteter i Østerby / Vejlby sogn (Fredericia), og det som direkte nabo til et eksisterende boligområde og et mindre lokalsamfund.

I mere end 10 år har TM af flere omgange forsøgt at etablere sig i Østerby med forskellige projekter uden at det er lykkes. Flertallet af politikerne i Fredericia er nu positive overfor det nye projekt og har derfor sendt en lokalplan i høring. I lokalplanen gives der tilladelse til at TM opføre et boligområde med 28 boliger samt fælles faciliteter, der kan bruges som kursuscenter og markedsføring af sektens aktiviteter.

Beboerne i VastuHaven vil alle have tilknytning til TM primært som kursister i korte perioder og vil dermed fungere som et parallelsamfund, og ikke som en del af områdets eksisterende værdier, fælleskab og aktiviteter.

Som nærmeste naboer og en del af et lille lokalsamfund i Østerby / Vejlby sogn er vi modstander af, at et religiøst center af denne karakter placeres som direkte nabo til et eksisterende boligområde og som en del af et lille lokalsamfund. Vi mener samtidigt, at et sådant projekt IKKE bør placeres som direkte nabo til et eksisterende boligområde nogen steder i Fredericia, da vi ikke tror på, at nogen borgere i Fredericia, inkl. politikerne selv, ønsker et sådant projekt placeres som nærmeste nabo, da det vil gøre ethvert bolig- / lokalområde mindre attraktivt.

Vi beder derfor om opbakning fra borgerne i Fredericia, så vi kan sende et klart signal til politikerne, om at vi ikke ønsker et sådant projekt som direkte nabo til et eksisterende boligområde i Fredericia.

Indsigelsen / underskriftsindsamlingen er foranlediget af beboere i Østerby. Indsigelser mod projektet skal være kommunen i hænde senest d. 11. maj 2016, og vil blive afleveret til politikerne af initiativtagerne. Vi håber på en stor og hurtig opbakning.

Du kan finde flere oplysninger om lokalplanen og TM på nedenstående facebook gruppe:

Facebookgruppe: TM nej tak

 

Skriv gerne både by og vejnavn / nr.