Taxakørsel til alle, på alle tider af døgnet!

Taxa kørsel til alle, på alle tider af døgnet.

Ja faktisk burde det jo være som overskriften siger, men det er det jo langt fra.

Efter der så småt på de sociale medier var begyndt at dukker utilfredsheder op fra folk, der skrev om hvor dårlig taxakørslen er i Brande, vil vi gerne sætte ekstra fokus på det, for at se om vi kan vække nogle politikere, før det fuldstændig kvæler de små beværtninger rundt om i landet.

Inden for de sidste par år er det gået stærkt ned af bakke for taxakørslen i de små byer. Jeg ved fra vores kollegaer at det ikke kun er i Brande men et generelt problem landet over. Vi kan ikke få fragtet mennesker hjem om natten. Det gør nu at vores kunder bevidst vælger ikke at tage ned og besøge vores beværtning, da de ved de ikke kan komme hjem igen. Vi oplever tit, at vi ikke kan ringe en eneste taxa op, selvom vi i Brande har ikke mindre end 4 forskellige at ringe til. 

I sommers kørte der på landsplan en kampagne om spritkørsel. Man mente at det var den varme sommer der gjorde at folk grillede mere og derigennem fik et ekstra glas vin eller øl. Det tror jeg også er rigtigt, men jeg er faktisk sikker på at mangel på taxaer også er skylden. 

Vi håber folk vil skrive under, så vi kan få rusket op i politikerne. Der er nødt til at ske en lovændring på dette plan. Måske en fælles taxacentral kunne være vejen frem. 

Vi har fuld forståelse for, at det økonomisk måske er en dårlig forretning for taxaselskaberne at kører berusede folk hjem fra beværtninger og privatfester, men det er en nødvendighed, for ellers vil spirituskørslen blive ved med at stige. Det er derfor vi mener at vi skal have det offentlige med ind over. 

 


Hosekræmmeren - Thomas Heiselberg Madsen    Kontakt forfatteren af dette andragende