Støt forslaget om en havnepark i Aarhus C - giv den din underskrift!
Vil du også hjælpe vore politikere med at udvikle byen, så den bliver så god at bo i som overhovedet muligt, kan du gøre det ved at give forslaget om havneparken din underskrift!
Lad meget gerne din underskrift og eventuelle kommentar være offentlig, så byens politikere og andre kan se hvorfor vi gerne vil have en park på Pier 3 :-)
Vores vision er en park på Pier 3, ikke kun, fordi vi gerne vil give plads til det grønne, men også, fordi vi kan se et stort behov for arealer, hvor der er plads til mennesker og rekreative aktiviteter. Et behov, der ikke er blevet mindre. Vi tror på, at en park med den beliggenhed kan blive til et stort aktiv for hele Aarhus og måske endda blive et nationalt vartegn for Danmark som en grøn nation.
Vi tror på, at fremtidens byudvikling i langt højere grad end nu vil dreje sig om at sikre plads til grønne og rekreative områder, at ubebyggede arealer ikke kun ses som byggefelter, men som fremtidens offentlige grønne byrum. At natur og rekreative grønne områder er lige så vigtige inde i byerne som udenfor.
Byen har kørt hårdt på med byfortætningsstrategien, men måske er vi ved at være der, hvor det i højere grad er byrumsstrategien, der skal forme byen de næste 10 år?
Byrådet har mulighed for at træffe de samme valg, som andre visionære beslutningstagere tog før dem, og som sikrede eksistensen af parker som Central Park i New York, Hyde Park i London og vores egen Mindeparken ved Marselisborg. Der er brug for, at byrådet åbner op for, at Pier 3 potentielt kan anvendes på en anden måde end til byggeri, så vi kan få muligheder og potentiale afdækket. Vi er klar over, at en park vil kræve ekstern finansiering, men vi tror på, at viser byrådet interesse, vil investorerne også gøre det.
Visionen om Aarhus Havnepark er støttet af
Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer.
Læs
Fællesrådet: Lad os få en park på Pier 3
Se mere på Facebooksiden:
Aarhus Havne- og Strandpark
Aarhus Havne- og Strandpark Kontakt forfatteren af dette andragende