Oplever du offentligt svigt af en fysisk eller psykisk handicappet, syg, ældre eller udsat borger i Danmark? Så bak op om dette forslag..!

Kommentarer

#403

Der MÅ og SKAL gøres noget NU!

Louise Nuppenau (Vanløse, 2019-05-10)

#407

Vi kæmper for at min søn på 9 år får det rette skoletilbud, der imødekommer hans behov for støtte og behandling.

Tina Carlsen (Gilleleje, 2019-05-10)

#409

At overgangen fra barn til voksenregi indenfor handicapområdet indebærer så mange forringelser. Hårdt tilkæmpede færdigheder tabes på gulvet grundet manglende ressourcer, unge tvinges til at bo blandt ældre - mangel på ungemiljø og meningsfuld aktivitet. Aktivitetstilbud mangler ressourcer og bliver til rene opbevaringssteder. Basale behov som eks. toiletbesøg nedprioriteres.

Biv Krogsgaard (Thisted, 2019-05-10)

#414

I ferietiden har jeg eller min mand overtaget aftenvagten når vi var færdige med vores egne jobs.
Resultat: Arbejdsdage på 16 timer
pr. dag det meste af skoleferien og ingen ferie til os selv.

Ida Bruun (Rousthøje , 2019-05-11)

#416

Fordi i ca. 2 år har vi som familie stået uden aflastning. Jeg har en dreng på 12 år som er multihandicappede og med meget sværd epilepsi, hvor at han hver nat har 2 epileptiske anfald om natten, jeg er nød til at sove hos ham, da anfaldene ellers ikke kan opdages. Der ud over har jeg min raske dreng på 7 år. På papiret står det så fint at vi er bevilliget aflastning, men vi får den ikke. For aflastningen er et sted vores søn ikke kan passes. Det er blevet nævnt adskillige gange til kommunen og nu 3 år efter er der stadig ikke fundet en løsning, fordi så bliver der skiftet sagsbehandler igen og så er vi blevet glemt og så skal de have endnu en ny udtales fra læger og så starter man om igen.
Men i mellemtiden har vi en familie der bliver mere og mere kørt ned. Jeg som mor har nu fået at vide at mit nervesystem er brudt sammen på grund af overbelastning og siger jeg har brug for ro og glæde, men det skal jeg godt nok lede langt efter for der sker ikke noget.

Trine Gadving (Kokkedal, 2019-05-11)

#417

Min datter lider af en spastisk lammelse, hun er knap 4 år. Hende handikap er mildt men i en grad hvor hun har brug for træning. Vi kæmper en kamp med kommunen hver gang hun skal have tildelt træning, da hun ‘desværre’ er for god. MEN hendes handikap bliver værre hvis hun ingen træning får! Det kan være svært for forældre at finde ud af hvilke krav man har. Ved os har det hjulpet at råbe med store BOGSTAVER! Men det burde ikke være nødvendigt!
Jeg skriver under for de forældre som ikke kan råbe højt så de får hvad deres børn eller de selv har krav på.
Man vælger ikke selv at blive handikappet!

Eva Jensen (Otterup, 2019-05-11)

#421

Jeg skriver under fordi kommunen svigter svage unge borger uden sprog og tvinger dem væk fra deres trygge rammer i familien til en utryg tilværelse på et bosted hvor den unge ikke vil få den omsorg som skal til til et værdig liv. Ofte er kommunens botilbud mange gange dyrere end en overvågning i hjemmet - penge der så godt kunne bruges bedre.

Heidi Madsen (Valby, 2019-05-11)

#423

Jeg er pårørende til en psykisk syg ung som har oplevet svigt på svigt ..hun er 20 år nu og er nærmest tabt på gulvet, hun er og har været behadlingsparat i årevis men tilbydes intet

Susanne Mølgaard Betak (Holbæk, 2019-05-11)

#424

Min søn svigtes af Herning kommune, på hans specialskole, hvor de har fyret 30 lærer og fysioterapeuter på en skole med 100 børn. Min søn oplevede før de stoppede, at der ikke var tid nok til aktiviteter, samt pleje, så hvordan skal det fremadrettet gå.. In søn er teknisk renlig, men der er ikke tid til at tilbyde ham toilet, han må gøre det i bleen.
De har arbejdet på en kommunikationsbog i 2 år, som ikke er færdig, og som jeg nu ikke tror bliver det, for hvem skal gøre det.
De kommer ikke længere i det varme terapi ad, hvor han som er kørestol bruger, profilere af at kunne bevæge sig frit og få musklerne rt igennem. Han selvstimulerer sig selv, og savler mere end nogensinde, fordi når han ikke stimuleres, tager han fingrene i munden, fordi han keder sig. Jeg er nervøs hvad der vil ske hvis han får anfald, er der personale nok, til at klare det?
Det hele gør at hans udvikling bremses, og det bliver dyrere på den lange led.

Mette Studsgaard (Sunds, 2019-05-11)

#425

Min sagsbehandler i kommunen svigter min datter fordi hendes bosted nægter min datter social kontakt med andre ligestillede unge mennesker hun må ikke se sine venner med handicap fra tidligere bo sted. Og hendes nuværende bo sted svigter de pårørende ved at love ting de ikke holder og nægter min datter at få besøg deroppe.

Marianne Nyjolm (Kokkedsl, 2019-05-11)

#426

Forvaltningens manglende overholdelse af lovgivningen - en kultur der kun kan ændres, hvis det får konsekvenser.

Jytte Nielsen (Næstved , 2019-05-11)

#428

Jeg kæmper fortsat for at få den rette hjælp til min søn. Kampen har taget mere end 5 år.
I mere end 2 år har jeg været nødsaget til at betale en privat socialrådgiver, som har været en stor hjælp indtilvidere! Jeg er slidt af at kæmpe.

Charlotte Hansen (Ringsted, 2019-05-11)

#430

Jeg har kæmpet med systemet for min datter i mere end 15 år

Janni Mikkelsen (Tistrup , 2019-05-11)

#433

Jeg er pædagog og har derfor oplevet mange svigt fra handle kommune og politikker der ikke ved hvad service loven kommer til at betyde for den enkelte borger der selv skal bestemme fordi man er voksen, men det betyder ikke de er voksen i deres udviklingstrin, men i stedet et barn, og jeg lader ikke mit eget barn på 4 år bestemme om han må købe slik for 100 kr om dagen, her mener jeg i den grad at der svigtes i sundhed og trivsel mange steder fordi vi er bange for hvad tilsynet mener og vil komme med en del påbud eksempler fordi man er voksen må vi ikke vække dem, de skal selv stå op med vække ur, vi må ikke tilbage holde borger der forlader boligen iført trusser i minus grader, jeg kunne blive ved.

Dorthe Jensen (Hundested, 2019-05-11)

#434

Jeg har en handicappet søn, som hører til i 2 kommuner, jeg kæmpe fra sidelinien, Da han ikke selv kan, og jeg syntes handicap området er et lukket område, intet hjælp og hvis man søger et hjælpemiddel eller hjælp så er svaret nej, flere han det svære end ham vi har valgt privat bosted, så der bliver han plejet, og badet hver dag

Anita Petersen (Kirke Hllnge , 2019-05-11)

#436

Ringsted kommune tænker KUN på at spare penge og slet ikke på den handicappedes liv. Sagsbehandlerne finder altid en skrivemåde så de kan undslå at hjælpe og give afslag. Der står ofte: Det vurderes, at ....
Selv om ansøgningerne er lægelig dokumenterede, er de klogere.

Jette Eskling (Ringsted, 2019-05-11)

#437

Egen familie x flere, har mødt offentligt svigt, så har det tæt på.

Lena Laugesen (Nakskov, 2019-05-11)

#438

Vi oplever svigt og dårlig sagsbehandling

Signe Odsbøll (Ringsted, 2019-05-11)

#439

Jeg har altid stolet på systemet og at de professionelle gjorde deres arbejde. Vores dreng var en glad dreng indtil han startede i skole. Efter et halvt år i 0. Klasse tog han knive i køkkenet og vill dø. Vi kontaktede skolepsykologen, som mente han bare prøvede os af. I 1. Klasse var der tiltagende problemer. Han fik meget skældud, da han ikke kunne sidde stille og lave sine ting. I klassen var der sygdom blandt lærerne på skift og i et halvt år fik de en uuddannet 20-årig vikar, der blandt andet havde så hårdt fat i vores søn at han fik et mærke. Vi klagede til ledelsen. Vikaren fortsatte. Problemerne hobede sig op hjemme. Hver dag fik vi en eksploderende bombe hjem. Endelig erkendte psykologen at han skulle udredes. Hun ville teste ham og lave en ppv og en henvisning til børnepsykiatrisk. Ingenting skete før jeg ringede og rykkede kort før sommerferien. Hun fik han testet, men fik ikke lavet en ppv og heller ikke en henvisning. 2. Klasse: allerede 2 uger inde i skoleåret begynder problemerne igen. Vi rykker psykologen. Ingenting sker. Til sidst køre vi i start oktober han til på akut skadestuen. Han er dybt depressiv på det tidspunkt og vi får besked på at gemme alle skarpe objekter i huset. Han bliver henvist direkte til udredning og den starter lige efter efterårsferien. I december får han diagnosen ADHD i svær grad med adfærdsforstyrrelse. I januar besluttes det at søge skoleflex til ham og han opstartes i ritalin. Skolen mener han godt kan blive der hvid han er på medicin. Grundet for mange bivirkninger og efter forsøg med forskellige type må medicinen dog opgives.
I april bevilliges skoleflex, men vi får også at vide at der nok ikke sker mere på denne side af sommerferien.
At vores søn overhovedet går i skole lige nu er pga. en anden elevs støtte, som har taget sig af ham. Han har ikke været på frit siden september 19, og har ikke overkommet legegrupper eller legeaftaler. På en 6 timers skoledag har han 3 x 40 min. reel undervisning resten er pauser. Det er hvad han magter. Jeg er på tabt arbejdsfortjeneste for at passe ham i tiden uden om skolen.
Hvorfor skal der går år, måneder før man bliver hørt og hjulpet?
Vi har desuden fået afslag på kædedyne, fordi de mente man først skulle forsøge med sovemedicin(?!), vi taler et lille barn! Og vi har fået afslag på ergoterapi til hans gennemgribende sanseforstyrrelser.
Indtil videre betaler vi alt selv bortset fra min tabte arbejdsfortjeneste. Og vi betaler i øvrigt også stadig til et fritidhjem han snart ikke har gået på i et år, for eller kan man ikke få tabt arbejdsfortjeneste tildelt. Det er fuldstændigt umuligt at begå sig i den jungle af paragraffer og regler. Sagsbehandler kender kun til sit eget lille fagområde og aner ikke hvordan andre forvaltninger fungere, så der kan man ikke får råd og vejledning trods det står i lovgivningen at det skal man have.
Der mangler faglige dygtige koordinatorer, der kender til diagnoserne og lovgivning på området i alle de instanser familien kommer i kontakt med. Vi er f.eks. Både i kontakt med jobcenter, borgercenter handicap, socialforvaltningen og børne- unge forvaltningen. Ingen af dem koordinere hvad de gør i vores sag, det er op til en allerede max presset familie.

Camilla Stendell (Købebhavn, 2019-05-11)

#442

Vi har kørt i ring i 1 år - og nu satser jeg selv med at betale for privat løsning - da jeg har mistet tro på at der er reel offentlig hjælp at hente - og fordi jeg er bange for at mit ellers fantastisk godt begavede og selvhjulpne barn bliver tabt ud af uddannelsessystemet og sin fremtid

Dorthe Sandbjerg Frey (Dragør, 2019-05-11)

#443

Behandlinger af sager er langsommelige, ueffektivitet. Der bliver ikke lyttet eller taget hensyn. Som forældre står du og skal klare alt selv.

Quyen Quyen Nguyen (Ølstykke, 2019-05-11)

#444

Jeg har haft rigtige mange grimme kampe i systemet, som ligger i min rygsæk og min datters. Nogen gange har jeg tænkt på, hvis min datter ikke skulle alt det igennem som hun har været, så havde hun sikkert ikke udvikle sig som hun er i dag, men været meget bedre. Glad for jeg altid har været der for hende, ellers havde hun bare ligget som en grønsag. Synes systemet er blevet værre, og man lytter slet ikke. ALT HANDLER OM PENGE. FØJ.

Jette Vagnsø (Gudhjem, 2019-05-11)

#450

Der er behov for ordentlig sagsbehandling og overholdelse af lovgivning

Berit Nelsson (1810, 2019-05-11)

#451

Jeg skriver under, fordi min søn ikke har haft ordentlig skolegang. Sidst har han siddet 1,5 år alene i et rum 3 lektioner om dagen. Kun set en lærer ca. 3 min. pr. dag da de tjekkede, om han kom i skole. Ingen undervisning men ren opbevaring. Tilsidst nægtede han at komme i skole og det er der, hvor vi er nu. Han skulle have haft hjælp til langsomt at komme ind i en klasse ved at man arbejdede med ham og gav ham nogle succeser.

Helle Lassen (Sdr. Felding, 2019-05-11)

#452

Kender flere handicappede som ikke bliver behandlet af kommuner som ikke hjælper, med gode til at få forældre ned med nakken

Connie Nielsen (Jerslev , 2019-05-11)

#454

Hjemmeboende handicappet datter på 25. Gik fra 90 til 30 timer da overvågningen blev fjernet fra BPA. Ingen alternativer tilbudt, udover kommunale botilbud, som ikke er tilstrækkelige. Øget social isolation for både mor og datter og meget kraftig nedgang i udvikling for datter. Vores ønske om egen bolig med støtte via bpa kan overhovedet ikke imødekommes pga rigide regler og kommunal kassetænkning. Og det til trods for at bpa er betydeligt billigere end døgntilbud. Serviceloven skal til et gedigent service-check!!

Marlene Lisberg-Jonasson (Måløv, 2019-05-11)

#458

Der er ingen hjælp fra kommunen og alt sejler vedr min søns skifte fra barn til voksen - han har brug for tale og høretræning - men kommunen har intet gjort for at hjælpe med det og vi gik igang i maj sidste år

Nelly Thorsen (8981, 2019-05-11)

#459

Jeg kender flere familier, der er blevet svigtet af systemet. Jeg synes vi fejler ved ikke at tage hånd om de svageste i samfundet. Sådan skal Danmark ikke være! Sæt gerne skatten op, så vi kan undgå, at de der har brug for hjælp, skal sejle deres egen sø. Det er ikke værdigt.... hverken for dem eller for os!

Jeanette Press (Hårlev, 2019-05-11)

#462

jeg har en søn der brød fuldstændig sammen i 4. klasse fordi han blev holdt ALT for længe i folkeskole pga den såkaldte inklusion. Han er nu 3 år efter fortsat ikke fuldt i skole. havde han fået hjælp inden han brød fuldt sammen ville han sagtens have kunnet gå i skole og have fået en afgangseksamen og være kommet videre i livet. Nu bliver han måske i det offentlige system for evigt fordi han som barn har fået opfattelsen af at han ikke er i stand til at gå i skole. hans intelligensniveau er højt og han kunne have haft en god fremtid som forsker, analytiker eller lignende.

Lone Kristensen (Frederikssund, 2019-05-11)

#463

Jeg er selv mor til en snart 15 år der er psykisk handicappet og alderssvarende til omkring 2 år og uden sprog.
Jeg frygter den dag han bliver 18 år og temmelig sikkert bliver tvunget til at flytte på en institution som slet ikke matcher hans behov.

Karina Thomsen (Vodskov, 2019-05-11)

#464

Som mor til et multihandicappet pige oplever vi svigt fra kommune I deres fejlagtig fortolkning af lovgivning samt mangel på en fornuftig tilgang til at løft deres opgaver.

Lynne Vogensen (Frederiksberg, 2019-05-11)

#465

Jeg skriver under, da jeg er pårørende til en kvinde i 70erne.
Jeg har oplevet at det er vigtigere for kommunen at spare penge, i stedet for at yde hjælp og omsorg til et menneske der ikke kunne gå, pga midlertidigt skade.

Der blev udleveret nogle bleer, da de var brugt skulle hun selv købe nogle der var større, til en pris af 500 kr for 40 stk bleer, så kunne hun bare ordne småt og stort i dem

Rita Nielsen (8700 Horsens , 2019-05-11)

#466

Fordi jeg syntes at forældre med handicappet børn ikke for den hjælp de skal have og behøver, for at få en hverdag til at køre...

Alice Dyhr Winsløw (Frederiksberg, 2019-05-11)

#467

Kommunen hele tiden forsøger mindst mulige hjælp, de tester serviceloven for at finde mindste fællesnævner

Mette Hesselund (Herning, 2019-05-11)

#471

Jeg skriver under fordi jeg dagligt kæmper for mit barn med GUA og medfølgende angst.

Mette Christensen (Lundby, 2019-05-11)

#472

Jeg har en søn med en kronisk sjælden genfejl, der giver godartet knuder i hjernen, hjertet, nyrer og andre virale organer. Jeg er har 5 raske børne, dine, mine og vores handicappet søn. Jeg oplever hele familien svigtes og rammes af vores søns handicap og det er en kamp for at få den hjælp der er behov for og jeg frygter i den grad, at hvis jeg som primær omsorgsperson på fuld TAF bliver syg, så vil det gøre, at jeg må tilsidesætte eget helbred af hensyn til den øvrige familie pga kasse tænkning og man fra den ene dag til den anden kan blive placeret på sygedagpenge.

Christina Marie Danielsen (2650, 2019-05-11)

#473

Jeg er mor til en pige på 18 år som bliver svigtet

Lene Welling Jensen (Horsens, 2019-05-11)

#474

Er mor til en handicappet pige på 18 år

Lene Welling Jensen (Horsens, 2019-05-11)

#476

Jeg skriver under, fordi jeg desværre oplever at min søn virkelig er blevet svigtet og til stadigvæk gør det.

Annette Hansen (Valby, 2019-05-11)

#483

Jeg har en dreng med Infantil autisme og ADHD

Ina Stige Johansen (Ringsted, 2019-05-11)

#484

Jeg er en bekymret og berørt pårørende

Karin Jensen (Hammel, 2019-05-11)

#489

Jeg er selv mor til en handicappet voksen datter

Susanne Jensen (Hillerød, 2019-05-11)

#490

Jeg skriver under for mine børns skyld - og alle andre som har brug for hjælp de ikke får.

Signe Autzen (Jyllinge , 2019-05-11)

#491

Jeg skriver under som forældre til et fysisk handicappet barn, der er fuldstændig intakt intellektuelt. Det er umuligt at have en ligeværdig dialog med kommunen, da de konsekvent fornægter hvor stort og omfattende et fysisk behov for hjælp vores datter har. Jeg har pt gået arbejdsløs et år, fordi jeg har været nødt til at sige op som sygeplejeske, da vores liv i privaten ikke hænger sammen.

Stinne Gommesen (Lundeborg, 2019-05-11)

#493

Vil gerne have psykiatrien gjort bedre

Jane Nielsen (Farsø, 2019-05-11)

#499

Har en forældre der bliver er dement

Liselotte B Jørgensen (Hillerød, 2019-05-12)

#502

Min datter har psykisk handikap. Det er et hårdt, udmattende, maraton, gennem det offentlige system, at få hjælp til hende.

Inge Villumsen (Farum, 2019-05-12)

#505

Min udviklingshæmmede datters bosted er blevet skåret ned i et væk i de snart ti år, det har eksisteret! Stadig færre varme hænder - i 2009 blev der brugt 21 mill om året til ansatte for de 40 udviklingshæmmede. Det tal er i dag faldet til godt 16 mill!
Odense kommune ligger helt i bund (sammenlignet med landets andre kommuner), når det drejer sig om, hvor mange/få penge, der bruges i gennemsnit pr. handicappet

Nanna Ziegler (Odense, 2019-05-12)

#508

Min søn er autist

peder pedersen (7752 snedsted, 2019-05-12)

#509

Jeg skriver under fordi jeg er mor og pårørende til en ung mand som fik en alvorlig senhjerneskade for 10 år siden ~ han er i dag 19 år gammel og skal leve sit liv med en dobbelt frontal skade og svær epilepsi. Han har brug for mandsopdækning 24/7 resten af sit liv. Ved overgangen til det 18 år trues han på sin eksistens af kommunen i en sådan grad at han mister sin bolig med en skærmet enhed, ( genhusning via viso i 2012) da Svendborg kommune ikke længere vil understøtte den ordning der er etableret omkring Tobias og familien. Kommunen henviser til anbringelse på instution trods de ikke har en plads hvorpå han kan rummes eller som han kan rumme. Hans aflastning lukkes ned, hans hjælper gennem 6 år vil blive opsagt og jeg ( værge idag) mister tabt arbejdsfortjeneste. Vi får stillet i udsigt at han end ikke er i kategorien til en bpa 95,3. Hvis jeg vælger at beholde ham hjemme vil kommune stille hjemmehjælp xX tilrådighed. ~ ved hjælp af uvildig rådgiver har han i dag en bpa 95,3 ordning bevilliget ~ en ordning Svendborg kommune ikke umiddelbart ønsker at understøtte så det giver mening ind i det og de liv som skal leves i familien som helhed. Ordningen Tobias har fået bevilliget er umulig at få til at gå op og det er endt med ( som jeg ser det) at han er placeret i en husmor parkering hvor vi som pårørende bliver taget til gidsler i vores eget liv. Jeg vil som pårørende rigtig gerne være med til at løfte en tung samfundsmæssig opgave, men jeg vil ikke køres over af en damptromle af et system som behandler borger, pårørende og hele familier med disrespekt for de liv der skal leves på trods. Når livet gentagende gange sætter dig i en situation som indeholder frygt, sorg, stress, vrede og frustration, vil det bedste råd i mange tilfælde være " hold dig væk" som pårørende er dette ikke en mulighed. Ordet pårørende kan lyde neutralt~ og bliver også af myndighederne behandlet som neutralt eller ligegyldige... At være pårørende betyder alt andet end ligegyldighed. ~ at være pårørende betyder at vi er forbundet med tætte følelsesmæssige bånd. Er man "på-rørende" rører vores liv bogstavligtalt ved hinandens. Som pårørende er man ofte i berøring med en stor smerte som forstærkes med den kærlighed som man føler for den syge. Det manglende ligeværdige samarbejde med kommunerne om at løfte opgaverne i fællrsskab, har store konsekvenser for familierne derude. Nogen er nødt til at få øjnene op for at der foregår et magtmisbrug og psykisk vold udøvet af de sociale myndigheder i deres forsøg på at tilpasse Serviceloven til kommunernes fordel, ~ de pårørende bliver syge med ptsd etc, ~ de svage har ikke længere en mulighed for et værdig liv... Tobias har en bpa uden mulighed for overvågning til trods for han er i livsfare uden.

Med venlig hilsen
Julie gad isager

Julie Gad isager (Svendborg, 2019-05-12)

#510

Jeg skriver under fordi vi har en søn hvor vi har prøvet at der har været svigt fra både kommune, værge, Sødisbakke og psykiatrien som er dem som har været over ham.

Tove og Finn Christensen (Vinding , 2019-05-12)

#513

Svigtet ang hjemgivelse

Manja Wolff (Stege, 2019-05-12)

#514

Jeg gerne vil at syge, handicappet og pårørende skal kunne få det hjælp der er brug for .

Majbrit Fogh (Ålestrup, 2019-05-12)

#516

Jeg fik for 6 år siden på løgne, psykisk vold og overfald fra samværsfar frataget min fulde forældremyndighed til min søn på dengang 10 år af en far der påstod, at han bedre ville være istand til at drage omsorg for vores barn. Siden er al kontakt mellem min søn og jeg blokeret. Min søn lever i det grimmeste omsorgssvigt som ingen offentlige myndigheder ønsker at tage sig af. Hillerød kommune er ansvarlig for den grimmeste børnemishandling og et fortsat justitsmoder findes, nemlig svær forældrefremmedgørelse.Det skal høre op lige nu og de skyldige skal idømmes en hård straf. Den danske stat skylder min søn sommer autist og jeg en kæmpe erstatning. Derfor skriver eg under.

Pia idaline Buchwald Christjansen (Tikøb, 2019-05-12)

#518

Jeg har i de sidste 15 år været vidne til, hvordan Handicapcenteret i København har sejlet mere og mere. Nu er det så grelt at min datters trivsel er i fare, da man har frataget hende de bevillinger, der skal til for at hun som multihandicappet har de bedste muligheder for at vedligeholde sit funktionsniveau. Man vil hverken bevilge fysioterapi i skolen, hjemmehjælp, så hun kan komme på besøg hos sin mor eller hjælpertimer, så hun kan få noget der minder om et almindeligt ungdomsliv væk fra sit bosted. Det er under al kritik

Heidi Brandt (København S, 2019-05-12)

#519

Vi svigter de svageste i vores samfund

Charlotte Sønderup (Næstved, 2019-05-12)

#520

Jeg er selv mor til en psykisk og fysisk handicappet søn, og oplever selv på egen krop hvordan kommunen og staten svigter sårbare borgere og deres pårørende.

Sally Pehrson (Viby Sjælland, 2019-05-12)

#524

Jeg skriver under, fordi vi har mødt for meget laden stå til i årevis i kommuner.. Svigt af ældre, manglende samarbejde i sundhedssystemet, svigt af kommune mht barn fra 13-18 år og stadig..

Ida Nielsen (4681 Herfølge, 2019-05-13)

#527

Jeg har en voksen som omsorgssvigtes af ikast-Brande kommune. Hun bor på inst.

Lena Wohlert (Brædstrup, 2019-05-13)

#528

fordi vores unge tvinges ud af boligerne. fratages pædagogisk støtte. retten til at gå på arbejde 5 dage om ugen.

Mitzie Pitzner (København , 2019-05-13)

#529

Jeg har et barnebarn med mange udfordringer der er blevet svigtet af kommunen

Benthe Kofoed (Holbæk, 2019-05-13)

#531

Jeg skriver under pga de massive udfordringer og kampe vi som forældre har med systemet på min datters vegne.
Vi bruger utroligt mange ressourcer (som vi i forvejen ikke har for mange af i en familie med et handicappet barn) på at argumentere og kæmpe frem og tilbage med kommunen.

Intet har nogen former for konsekvenser for kommunen. De får ikke en bøde, eller andet når de har truffet en forkert afgørelse som bliver omstødt i Ankestyrelsen. Tværtimod har kommunen sparet penge mens sagen kører (hvilket kan tage op imod et år).
Alene det at man som forældre ved at det kan tage et år at få afklaring omkring sagen, kan afholde mange fra at anke, da man simpelthen ikke orker at tage kampen - ikke oven i en i forvejen presset og svær hverdag med et handicappet barn - der som herhjemme skal have hjælp til ALT.

Maria Warner (Søllested, 2019-05-13)

#532

Hjælpen til fysisk og psykisk handicappede borgere efterhånden har nået et uacceptabelt lavmål.
Af specialiseringen og kassetænkningen koster efterhånden menneskeliv. Det skal adresseres, siges højt.

Maren Grosen (København, 2019-05-13)

#534

Vi møder modstand i al kontakt med kommunen. Vi har en sag i Ankestyrelsen og en 16 sider lang klage hos borgmesteren, som ignorerer os. Vi tilflyttede kommunen for et år siden, og den dag i dag står vi stadig uden afklaring på børnehave, skole og hjemmetræning.

Anne Sophie Fuglsang (Brønderslev, 2019-05-13)

#540

Jeg er mor til tvilling piger som lige er blevet 18 år de har både fysiske og psykiske handicap
Vi har kæmpet med både skole, PPR og hele det kommunale system fra de startede i skole og nu hvor de er blevet 18 år starter det nærmest forfra

Alice Ustrup (Albertslund, 2019-05-13)

#545

Fordi det på ingen måde er rimeligt at min datter og svigersøn skal kæmpe en nedslidende kamp for at få den hjælp til deres alvorlig syge og handicappet søn de efterspørger og som på ingen måde er urimelig .
De bliver ikke hørt og dårlig nok spurgt .
Jeg er så vred og ked af det på deres vegne .
Kom nu Danmark , det kan gøres MEGET bedre .
Hilsen en fortvivlet mormor

Annette Hildebrand (Aarhus N, 2019-05-13)

#547

Jeg er mor til en handicappet datter på 24 som bliver sjoflet og nedværdiget af kommunen om og om igen uden det har konsekvenser for andre end min datter. Hun lever i åbent fængsel med mindre frihed end en indsat i vores danske fængsler.

Bettina Kallesø rasmussen (Solrød strand, 2019-05-13)

#551

Jeg skriver under fordi det simpelthen sejler i Danmark. Alt for mange børn og unge får ikke den hjælp som de har brug for. Alt for mange børn bliver revet væk fra deres forældre på urigtige grundlag og derefter bliver mange børn mishandlet og ikke hørt.

Jeg er selv mor til en fejlanbragt dreng som nu er total ødelagt men Hørsholm Kommunes medarbejdere og den sagsbehandler på sagen tager ikke ansvar for deres handlinger. Jeg som mor bliver der udøvet psykisk vold imod.

Amalie Møller (Hørsholm, 2019-05-14)

#552

Jeg har venner og familie med handicappede børn, der ikke kan få støtte til de behandlingsmetoder og træning de har erfaring med virker på deres barn.

Rikke Jensen (Vejle, 2019-05-14)

#555

Jeg ser hvordan de handicappede og ældre passes eller rettere ikke passe længere..

Tove Kraft Lund (Middelfart , 2019-05-14)

#556

Vi dør herude...

Charlotte Hansen (Jerslev j, 2019-05-14)

#557

Det er så umådeligt svært at få den hjælp og støtte vi har brug for med et handicappet barn.

Tina Riddersholm (Varde, 2019-05-14)

#558

Min søn har et komplekst handicap og jeg desværre oplever hvordan systemet ikke er gearet til komplekse handicaps. Vi kæmper for at få hjælp og møder en mor. Det sidste har har min søn været sygemeldt fra sin specialskole fejlvisiteret to gange. Det skal lige siges st vi har vundet alle klager i ankestyreslen gennem årene. Men kommunen går alt for at spare i stedet for at se det enkelte barn og dets tarv stærkt bekymrende i dk.

Jeanne Teubner (Fredensborg , 2019-05-14)

#562

Jeg skriver under fordi, forvaltningen i kommunerne har alt for stor magt.
De udøver lovbrud, magtmisbrug, krænker borgeren, lyver, opfinder ting selv, og meget mere

Hanne Møller (Fredensborg, 2019-05-14)

#567

Konstant bekymring om bevillinger på hjælp skal blive taget fra den handicappede

Käte Halle (Helsinge, 2019-05-15)

#568

Pga. jeg er mor til søn med psykisk handicap

Kamilla Kristensen (Odense, 2019-05-15)

#575

Jeg skriver under fordi Jeg har en datter på næsten 20 år som mentalt er som en lille baby, hun er fuldstændig hjælpeløs mentalt men kan bevæge sig rundt, uden nogen som helst fornemmelse for at kunne passe på sig selv.. Hun har også meget svær epilepsi med daglige og natlige anfald....Men kommunen har fjernet 25% af hendes hjælp så nu skal hun være alene 6 timer i døgnet 365 dage om året..... Det kan hun selvfølgelig ikke så nu passer vi forældre vores svært handicappede datter fordi vi ikke vil sende hende på døgninstitution..

Charlotte Nielsen (Kerteminde, 2019-05-17)

#582

Jeg skriver under, fordi børn, unge og voksne med psykisk handicap ikke får hjælp.

Lisa Devine (Gentofte, 2019-05-18)

#589

Frederikssund kommune overholder ikke loven, og min datter bliver svigtet i høj grad.

Pia Schrøder (Slangerup, 2019-05-26)

#590

Jeg ikke får hjælp, jeg er tvunget til hjælp kun af min familie, kan ikke få hjælp til at komme ud til mine venner og mine aktiviteter.

Otilia Heilmann (København, 2019-05-27)