Sæt prisen ned på parkering i Ørestad

Ovenpå de seneste skriverier omkring de "høje" priser på parkering i de ældre dele af København, synes vi, at det er på tide at gøre opmærksom på de urimelige priser på parkering for alle københavnere, der har bosat i Ørestad.

Vi skal betale omkring kr. 1.000 pr. mdr. for at parkere (afhæning hvilken ende af Ørestad, vi bor i), dette mener vi skyldes de monopollignede tilstande, der føres i området - kun By og Havn administrerer/opfører al parkering i området, og vi er som ørestadeborgere stavnsbundet til at betale prisen.

Med denne indsamling vil vi gerne sætte fokus på problemet - og sikre, at vi får retfærdige priser i området - vi er en del af København, og endda i den ydre del af København - og alligevel er det dyrere end en beboerlicens i City.

Vi ønsker med denne underskriftsindsamling at påvirke kommunalpolitikerne til at hjælpe os med at få sænket prisen til et niveau som i den resterende del af København.


Thomas Edvardsen og Christina Winnie Simonsen    Kontakt forfatteren af dette andragende