#BevarARC - Bevar Albertslund Ridecenter

Ved at underskrive denne underskriftindsamling, viser du at du støtter os, i kampen om at redde vores elskede Albertslund Ridecenter.

Igen i år er vi i budgetkataloget i Albertslund Kommune, hvorfor vi ønsker at vise hvor meget vi er villige for at kæmpe for at ridecenteret kan forblive den unikke del af Albertslund som det på nuværende tidspunkt er.

Ridecenteret rummer alle! Store som små, opstaldere som rideskole, hvor vi alle brænder for fællesskabet, samværet med hinanden og med hestene. Ridecenterets facliteter bliver flittigt brugt og er altid godt besøgt ved stævner og andre arrangementer. Ligeledes gør mange borgere brug af muligheden for at tage børn og børnebørn en tur forbi, for at hilse på hestene. Ligeledes lever rideskolehestene under de bedst tænkelige forhold, og der bliver passet rigtig godt på dem. De gør mange børn glade, og derfor sørger ridecenteret for at holde hestene glade.

Der bliver ligeledes udført et kæmpe pædagogisk arbejde med børn og unge, selvom dette ikke står som et direkte tilbud på ridecenteret. Det er blot en af de mange ting som alt for ofte går ubemærket hen, men som er en del af ridecenterets sjæl.

Generelt er ridecenteret et frirum for os alle, hvor vi kan samle tankerne og lave noget som gør os glade, nemlig det at være sammen med hestene. Hjælp os med at vise hvor mange som holder af ARC ved at underskrive denne indsamling og at dele oplevelser og minder på Facebook og Instagram under hashtagget #BevarARC