Prioriter cykelstier mellem Slagslunde-Stenløse og Slagslunde-Slangerup

Kom nu Egedal Kommune! Det gælder blandt andet sikkerheden for vores børn!
Vi føler dagligt, at vi er ved at blive kørt ned - op til flere gange - når vi afleverer børn i institution, eller når vi kører til gymnasiet i Stenløse. Det har vi i øvrigt gjort i snart 20 år, men trafikken, og dermed faren på vejene fra Slagslunde, er blevet større. I slår jer op som både familie og cykelkommune - vis nu jeres værd.

Uddybning som følger:

Budgetforliget 2021-2024 for Egedal kommune er netop indgået. Men endnu engang må borgerne i Slagslunde kigge meget langt efter en sikker cykelforbindelse; først og fremmest på strækningen til nærmeste stationsby, Stenløse, men også gennem skoven mod Slangerup. Prioriteterne i området er lagt andetsteds, og Slagslunde Buresø Landbylaug er ikke taget med på råd i beslutningsprocessen.
 
Forældre, børn og ikke mindst gymnasieelever sætter dagligt livet på spil på ovennævnte veje, der langt fra egner sig til cykeltrafik. Og hvor bilisterne, trods en nedsat fartgrænse på 60 km/t flere steder, har begrænset udsyn i utallige vejsving. Det er med hjertet i halsen, og med cyklen overplastret med reflekser, at vi medbringer vores børn på ruten.

Egedal kommune har løst problemet på strækningen mellem Ganløse og Farum ved at etablere fede streger på den allerede eksisterende vej. Kunne man ikke gøre det samme på nævnte strækninger?

I budgetforliget har I sat penge af til, at stiforløbet over landet mellem Slagslunde og Stenløse forbedres med anlæggelse af cykelgrussti på dele af strækningen. Det er en prioritering, som vi, der cykler på strækningen mellem Slagslunde og Stenløse dagligt, desværre ikke forstår. For det første er stien en halvlang omvej til Stenløse. For det andet kan børnefamilierne i Stenlille (der har børn i institution i enten Stenløse eller Slagslunde) heller ikke få glæde af stien.

Gør vores veje sikre.
Mvh

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Marie Fogh tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...