Politikere skal også kunne fyres

I Danmark kan folketingspolitikere ikke fratages deres mandat i valgperioden – uanset hvad de gør.

Det skyldes princippet om det frie mandat i Danmarks Grundlov § 56.

Samtidig lever helt almindelige borgere under helt andre vilkår:

  • Vi kan blive opsagt fra vores arbejde
  • Vi kan optjene anciennitet og få længere opsigelsesvarsler
  • Ved væsentlig misligholdelse kan vi bortvises med det samme

Det samme ansvar gælder ikke for politikere.

Vi mener, at det bør ændres.

At være valgt til Folketinget er i praksis et tillidshverv – og tillid bør kunne mistes.

Derfor foreslår vi:

  • At politikere kan “opsiges” i valgperioden, hvis tilliden bortfalder
  • At der indføres en form for “demokratisk anciennitet”, hvor det kræver flere underskrifter jo længere tid man har siddet
  • At væsentlige tillidsbrud kan føre til øjeblikkelig proces om fratagelse af mandat
  • At en endelig beslutning træffes ved en demokratisk afstemning

Vi har allerede set eksempler på politikere, der skifter parti eller handler i strid med det mandat, de blev valgt på – uden at vælgerne har nogen reel mulighed for at reagere.

Mandatet tilhører i dag politikeren - ikke vælgerne.

Det bør være omvendt.

Demokrati er ikke kun noget, der sker hvert fjerde år.
Det kræver ansvar. Hele vejen.

 

Skriv under, hvis du mener, at politikere skal kunne stilles til ansvar; også mellem valg.

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Philip Aller vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 3000 personer.

Lær mere...