Omlægning af Sletvej (8310 Tranbjerg)
Der er ingen tvivl om, at trafikken i Århus er øget i takt med at byen vokser - og det kan i den grad mærkes på Sletvej i Tranbjerg!
Her har der i mange, mange år været tung trafik, der har været snak om løsninger, men trafikken er kun blevet værre i takt med at byen vokser, og intet er sket.
Tung trafik på en lille vej:
Der er tung trafik på Sletvej; mange lastbiler, som dagligt drøner forbi villaer med børnefamilier, hunde og folk som går tur. Store varevogne og utallige personbiler som kører forbi med høj fart hele dagen. Om morgenen og eftermiddagen holder bilerne i lange køer ude foran villahuse snude mod kofanger.
Sletvej er en mindre vej med villaer, som slet ikke er bygget til den mængde trafik og slet ikke tung trafik og store køretøjer.
Der ligger planer og tegninger klar på en omlægning af Sletvej og flere forskellige mulige løsninger. Men der mangler finansiering og fokus fra politikerne.
Dette er en underskriftindsamling for at støtte op om omlægningen af Sletvej ved at kræve fokus og handling fra byrådspolitikerne.
Anne Sofie Pedersen Kontakt forfatteren af dette andragende