Nej til skæve boliger på Lindholmsvej
Vi er imod placering af skæve boliger på Lindholmsvej i Brønshøj.
Årsager hertil er blandt andet, at området er et villakvarter, hovedsageligt beboet af børnefamilier, beliggende direkte op af det foreslåede projekt.
Talrige skoler og børneinstitutioner i bydelen betyder at der dagligt er mange børn og familier der har deres daglige gang på lokationen.
Området er desuden et grønt åndehul i et tæt bebygget kvarter. Det bruges som rekreativt område for bydelens beboere, samt af omkringliggende skoler, til udendørs aktiviteter for børn.
Underskriftindsamlingen forelægges som del af indsigelse mod projektet.
