Mulighed for fysisk fremmøde på AU fra d. 6. april

D. 15. marts 2021 valgte Aarhus Universitet, at suspendere al fysisk undervisning resten af forårssemestret. Der sker kun én uge før, at den officielle genåbningsplan blev offentliggjort d. 23. marts. Genåbningsplanen fastslår bl.a., at alle studerende på videregående uddannelser kan møde til fysisk undervisning 20% af tiden, mens afgangsstuderende med mange praksiselementer kan vende tilbage med 50% fysisk fremmøde. Universitetsledelsen på Aarhus Universitet begrunder valget om fortsat nedlukning således:

“Vi vægter forudsigelighed højt af hensyn til den faglige kvalitet og af hensyn til jeres mulighed for at planlægge og forberede jer – både som studerende og medarbejdere. Undervisning fortsætter online resten af dette semester for at sikre mest mulig stabilitet. Det er også vores udgangspunkt ved en eventuel genåbning.” 

Som studerende føles dette som en bjørnetjeneste. Vi har ikke brug for stabilitet. Vores hverdag som studerende har været præget af ekstrem ensformighed det seneste år. Hver dag har været den samme som den forrige: Vi er stået op og er logget på Zoom. Og de dage, hvor vi ikke har haft undervisning, har vi i stedet passet vores studiejob - også online. Vi trænger til en hverdag med mere variation. Med socialt samvær. Med nærvær. Og med aktiverende og engagerende undervisning.

I en undersøgelse finansieret af UFM, der evaluerer på erfaringer og oplevelser med online undervisning under nedlukningen, svarer 6 ud 10 studerende på tværs af 9 videregående uddannelsesinstitutioner - herunder AU - at deres faglige udvikling har været dårligere end normalt (11). Samtidig viser undersøgelsen, at 7 ud af 10 undervisere har oplevet mindre glæde ved at undervise under nedlukningen, mens 81% svarer, at de har brugt mere tid på forberedelse end normalt (13)

I en analyse af unges trivsel, der er udgivet af UFM, angiver 77% af de adspurgte bachelorstuderende og 74% af de kandidatstuderende, at nedlukningen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig. Hhv. 65% af de bachelorstuderende og 57% af de kandidatstuderende svarer, at de havde det svært under nedlukningen i foråret 2020 (1). Så for hvis skyld holder Aarhus Universitet lukket resten af semestret? Vi er mere end klar til at møde op, så snart vi får lov! 

Ved at underskrive underskriftsindsamlingen bekræfter du, at som studerende eller underviser på Aarhus Universitet har lyst til at møde fysisk op på campus til undervisning fra d. 6. april. Underskrifterne videresendes til ledelsen på Aarhus Universitet.

Mvh. Nanna Boelt Mortil og Emma Nørgaard Jacobsen, kandidatstuderende i Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet

 OBS: Underskriften skal bekræftes via mail


Emma Nørgaard Jacobsen, Nanna Boelt Mortil    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Emma Nørgaard Jacobsen, Nanna Boelt Mortil tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...