Mountainbikespor_i_Knudskoven_Holbæk

 Vi fra Holbæk Cykelsport ønsker et mountainbikespor i Knudskoven i Holbæk.

Med din underskrift, beder vi dig om at støtte op om følgende:

  • Etablering af et mountainbikespor på knap 3 km. i d. syd østlige del af skoven – se billede længere nede.

I dag kører mountainbikerne på samme stier som gående, hundeluftere, løbere og alle de andre brugere af skoven. Nogle gående føler sig generet af den hurtigere trafik, og de grusstier som er anlagt i Knudskoven, er absolut heller ikke det bedste underlag for mountainbikere, men PT. det eneste vi har at køre på i Holbæk. Etablering af et spor dedikeret til mountainbikere, vil adskille den langsomme trafik fra den hurtige, hvilket vil resultere i at den langsomme trafik vil føle sig mindre generet, og mountainbikerne vil få bedre forhold for deres cykelsport. Hvis ikke der blive etableret et mountainbikespor, vil den nuværende situation med konflikter fortsætte. Etablering af et mountainbikespor vil få følgende positive konsekvenser:

  • Adskillelse af gående/langsom og den hurtige mountainbike trafik = større sikkerhed
  • Mindre pres på de mest befærdede stier
  • Bedre forhold for alle mountainbikere i Knudskoven
  • Mulighed for at træne med Holbæks Ungdom på mountainbikesporet
  • Bedre vilkår for dyrelivet i Knudskoven fordi sporet er placeret væk fra tæt krat mv.
  • Mulighed for at hele familien kan tage en tur på cykel i skoven
  • Integrering af den Åbne Skole og foreningslivet – HCS vil invitere skoleklasser på introforløb i skoven
  • Mere ejerskab for skoven - som vi alle sammen skal passe på

OBS: du vil modtage en bekræftelsesmail, som du skal besvare før din underskriften er gældende!

Med venlig hilsen

Lars Elmkjær/Holbæk Cykelsport

Obs.: Sporet følger ikke den grønne etablerede grussti som kortet viser, den løber ved siden!

Læs evt. mere her: http://holbaek.dk/oplev-holbaek/sport-og-fritid/knudskoven-fritidsaktiviteter/