Mistillidsvotum – Bestyrelsen i Boldklubben Frem (Medlemmer) Min 50 påkrævet.
Bestyrelsen i Boldklubben Frem (Moderklubben) Indledning –
Boldklubben Frem befinder sig aktuelt i en vanskelig situation – både sportsligt, organisatorisk og ledelsesmæssigt.Fra U19 og ned til de yngste har klubben i dag kun 425 aktive medlemmer i kampklar, hvilket er alarmerende lavt for en forening med Frems historie, potentiale og traditioner.Det lave medlemstal afspejler en udvikling, hvor tilliden til ledelsen og den overordnede retning gradvist er blevet svækket.En række beslutninger truffet af den nuværende bestyrelse stiftet i september har yderligere skabt utryghed og frustration blandt trænere, holdledere og forældre i ungdomsafdelingen.Formålet med dette dokument er at redegøre for de væsentligste forhold, som har givet anledning til bekymring, og som tilsammen har udløst dette ønske om en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at genoprette tilliden og sikre en mere professionel og transparent ledelse af klubben. Underskriver man her skal man være medlem af frem.
Der er også en anden underskriftsindsamling i gang for forældre til medlemmer.
Her har vi over 60 underskrifter fordelt på 55 børnespillere pt.
Baggrund – Talentchef Morten Duckert (MD)
Morten Duckert blev fjernet som talentchef fire dage efter den nye bestyrelses tiltrædelse – uden møde, dialog eller sportslig begrundelse.Under hans ledelse lå samtlige talenthold i top 4, to årgange rykkede op, og den sportslige struktur var styrket.Fyringen fremstår derfor uden saglig forklaring og kan ikke begrundes ud fra klubbens sportslige resultater eller udvikling.Konklusion:Afskedigelsen af Morten Duckert fremstår uigennemsigtig og usagligt begrundet. Den har skabt betydelig uro og mistillid blandt klubbens trænere og forældre.
Baggrund – Næstformand Jamal Aztout
Jamal Aztout blev tidligere afskediget som U17-træner i BK Frem på baggrund af manglende fremmøde, gentagne forsinkelser og utilstrækkeligt engagement i holdet.Fyringen blev gennemført af Morten Duckert og den daværende sportslige ledelse.Jamal havde en plads i bestyrelsen på daværende tidspunkt og efter generalforsamlingen i efteråret 2025 blev Jamal forfremmet til næstformand.Han har oplyst at have en A-trænerlicens fra Spanien og en baggrund som spiller i Toulouse og/eller St. Étienne, men disse oplysninger har ikke kunnet bekræftes via troværdige kilder.Konklusion:Jamal Aztouts rolle og kompetencer fremstår uklare. De oplysninger, han selv har givet om sin baggrund, kan ikke verificeres, og hans tidligere historie med Morten Duckert giver anledning til spørgsmål om habilitet i forbindelse med Duckerts afskedigelse.
Baggrund – Sportslig ansvarlig Anders Broløs
Anders Broløs blev før sæsonen 2025/2026 af Morten Duckert og den sportslige ledelse vurderet som ikke kvalificeret til at fortsætte som U17-træner og blev i stedet tilbudt U13-holdet.Han varetager nu både rollen som sportslig ansvarlig og U13 Academy-træner.Denne dobbeltrolle strider mod DBU’s retningslinjer, da man ikke kan være både overordnet ansvarlig for et område og samtidig have en lederrolle inden for samme segment.Konklusion:Rollefordelingen omkring Anders Broløs skaber uklarhed og rejser spørgsmål om både kompetence og habilitet i forhold til klubbens sportslige struktur og fyringen af Morten Duckert. Dette synspunkt har bestyrelsen allerede tidligere tilkendegivet før den nuværende sæson.
Baggrund – Ny talentchef Phillip Frikke-Schmidt
Phillip Frikke-Schmidt, tidligere børneudviklingstræner i BK Frem, er udpeget som ny talentchef.Han forlod tidligere klubben efter uenigheder med ledelsen.Ved en klubaktivitet i lørdags blev han observeret under tydelig påvirkning af alkohol foran spillere, forældre og trænere – iført klubtøj.Konklusion:Hændelsen har givet anledning til bekymring om dømmekraft og rolleforståelse i klubbens ledende lag.
Baggrund – Bestyrelsesmedlem Fatima Lassri
Fatima Lassri er tidligere holdleder for både Jamal Aztout og Anders Broløs.Hendes rolle i bestyrelsen synes primært knyttet til personlige relationer frem for dokumenterede faglige kompetencer.Konklusion:Der er behov for en klarere sammenhæng mellem bestyrelsesmedlemmernes udvælgelse og de kompetencer, klubben har brug for.Samlet vurdering:De beskrevne forhold viser et mønster af personlige forbindelser, uklare beslutningsgange og manglende professionel dømmekraft i klubbens øverste ledelse.Det har undermineret tilliden til bestyrelsen og skabt betydelig uro i klubben – både blandt trænere, forældre og medlemmer.For at genskabe tilliden og sikre en stabil fremtid for Boldklubben Frem er det nødvendigt at samle klubben omkring en ny ledelse med den rette faglighed, integritet og respekt for klubbens værdier.
Formål:
Ved at skrive under på dette dokument støtter man initiativet om at anmode den nuværende bestyrelse om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægterne.Formålet med generalforsamlingen er konkret at vælge en ny bestyrelse, der besidder de nødvendige kompetencer og et fælles ønske om at drive Boldklubben Frem professionelt, gennemsigtigt og med balance mellem bredde og elite. En ny, erfaren bestyrelse forventes samtidig at kunne styrke klubbens økonomiske og organisatoriske fundament til gavn for hele fællesskabet.
Altid for æren. ALDRIG FOR MAGTEN.
Med venlig hilsen
Den samlede træner- og ledergruppe for U10 & U14
På vegne af underskriverne af underskriftsindsamlingen
Den samlede træner- og ledergruppe for U10 & U14 Kontakt forfatteren af dette andragende