Lad vores hunde forblive frie på deres hundestrand

Hundestranden.jpgVi fik for 2 år siden, af Helsingør Kommune "tildelt" et stykke af vores "Gummistrand" til hundestrand. Dette er et fantastisk koncept og til STOR glæde for hunde, ejere og tilskuere.Vi fik selv etableret et hegn, for at "skåne" de øvrige badegæster mod løse og våde hunde. Dette har fungeret fint for alle.

Så skete det, der bare IKKE måtte ske. Skov og naturstyrelsen/ Kystdirektoratet i Lemvig har vendt tilbage med svar og holder på, at der IKKE må stå et hegn på gummistranden alligevel.
De har bedt Kystdirektoratet om at fjerne det, inden den 23 juni, hvis vi ikke selv gør det....
Det er fuldstændig katastrofalt og dybt tragisk, da vi 1). har knoklet for at lave noget, der har kostet sved, tid og penge, men 2) vigtigst af alt, lavet noget, der fungerede og som er blevet et kæmpe hit på lands plan.
Hundestranden er der fast, den fjerner de ikke, da det er Helsingørs kommune der bestemmer der ( og de er med os hele vejen), men hegnet må bare ikke være der, hvilket betyder, at hundene nu skal være i snor når man er der, hvilket siger sig selv er umuligt. Hvem kan løbe med en ivrig hund i vandet, mens den hopper op af de andre hunde og efter pinden?

HJÆLP OS MED, AT BEVARE VORES HUNDESTRAND FOR FRIE HUNDE.

Hundevenner i Helsingør