Jeg kræver at DR skal fjerne ”Spies og morgenbolledamerne” og undersøge den for fejl.

2023-04-25_20-48-02.jpgI 2021 og starten af 2022, blev jeg interviewet af en journalist fra firmaet Laud People, som også ankom med en filmfotograf.

De besøg skulle udmønte sig i en dokumentar om Simon Spies. Jeg har haft mange gode år i Spies Rejser og kendte Simon Spies, hvilket gjorde at jeg gerne deltog i dokumentaren.

I august 2022 havde "Spies og morgenbolledamerne" præmiere på DR og jeg var ærligt talt meget påvirket af det jeg så. Det gik hurtigt op for mig at dokumentaren var et forsøg på at svine Simon Spies og hans eftermæle til. Anklager om vold, tvang og sex med mindreårige, gjorde mig forvirret og ked af det. I mine mange år i nærheden af Simon Spies, havde jeg aldrig været vidne til den slags.

Efter at havde været i tvivl om hvad jeg skulle gøre i lang tid, dukkede podcasten "Simon Spies - karaktermord i primetime?" op. Nu kunne jeg så forstå at den dokumentar som jeg havde medvirket i på DR, er baseret på løgne, manipulation og dårlig research. Jeg var rystet over at høre at der nærmest også havde foregået noget der lød som bestikkelse af "vidner".

Det var en stor lettelse for mig at få bekræftet at anklagerne mod Simon Spies var baseret på løse rygter, andenhåndsberetninger og opdigtede historier. Også det faktum at halvdelen af deltagerne i dokumentaren, har klaget over fremstillingen, har medvirket til min beslutning om at klage til DR. Det er min hensigt at få dokumentaren fjernet fra sendefladen og få Pressenævnet til at behandle min klage.

Sveriges TV har nægtet at bringe "Spies og morgenbolledamerne", idet man mener den krænker Simon Spies' gravfred og fordi de voldsomme anklager imod Simon Spies er baseret på rygter og andenhåndsberetninger. Dokumentationen er ikke-eksisterende og den rummer meget kraftige udokumenterede anklager om vold og overgreb. 

Laud People og DR har indtil videre afvist kritikken og endda fået podcasten "Simon Spies - karaktermord i primetime?" fjernet fra Spotify og andre tjenester. På P1 har DRs chefredaktør sagt om kritikken at "der ikke er noget at komme efter". Jeg, og de mange andre som arbejde for Simon Spies, mener at der er masser af komme efter og kræver at DR tager kritikken alvorligt.

Et af de mange kritikpunkter går på at DRs egne etiske regler understreger at man ikke må ærekrænke afdøde, hvilket dokumentaren jo gør i høj grad.

Jeg finder det urimeligt at skatteyderfinansieret TV, bringer en udsendelse som tilsviner en mand som alle danskere kender, på baggrund af løse rygter og utroværdige "vidner". Simon Spies kan ikke forsvare sig, så det må vi andre gøre på hans vegne.

Hvis ikke DR vil efterkomme kritikken og fjerne dokumentaren, så må vi have Pressenævnet til at se på sagen. Der er mange åbenlyse brud på God Presseskik og DRs egne etiske regler i dokumentaren, så man kan også forestille sig at DR foranlediger en uvildig undersøgelse af, hvordan det kunne gå så galt.

Med dette håber jeg at du også vil deltage i indsatsen for at få DR til at tage vores kritik alvorligt, og måske endda få DR og Laud People til at komme med en undskyldning til Simon Spies' efterladte, inklusive de mange medarbejdere som kendte og holdt af, Simon Spies.    

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Maja Lüchau vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...