Ideel placering til dagligvarebutik - Bonderupvejen i Gilleleje

Giver det mening at "mase" en dagligvarebutik ind i Gilleleje Bymidte, hvor det logistisk ikke er hensigtsmæssigt både i forhold til trafikgener og belastning af de i forvejen begrænsede parkeringsmuligheder?

Giver det mere mening at etablere en dagligvarebutik ved Bonderupvejen (skråt over for Falck stationen på Bakkebo-siden, hvor jordvolden mod Grønnevang er "naboen")?

Lokationen ved Bonderupvejen vurderes ideel, da:

  • Det ikke vil belaste Gilleleje Bymidte og de p-muligheder der forefindes i dag, som ikke i alle tilfælde har fokus på tilgængelighed og bekvemmelighed, hvilket er en afgørende faktor for manges valg. Er det for besværligt at parkere, er parkeringspladserne smalle eller er der høj risiko for at få en p-bøde, så ses en tendens til at shoppe på nettet i stedet for at benytte specialbutikkerne i byen, finde et andet sted at spise eller tager biffen i Hillerød
  • Det vil få de dagligvare-handlende spredt lidt bredere ud, så der skabes bedre plads i Gilleleje Bymidte og gør faciliteterne mere tilgængelige for dem der rent faktisk ønsker at benytte bymidtens restauranter, specialbutikker, Kulturhavnen og ikke mindst havne-miljøet
  • Det kan skabe synergi mellem hvad SuperBrugsen kan tilbyde og hvad en mere pris-venlig dagligvarebutik kan tilbyde, som det ses i Hornbæk og Blistrup, hvor f.eks. SuperBrugsen og Netto ligger side om side - med gode resultater
  • Det vil skabe ekstra arbejdspladser i byen og rykke noget af dagligvarehandlen tilbage til Gilleleje fra dagligvarebutikkerne i de omkringliggende kommuner, hvor det er nemt og bekvemt at komme til og hvor en del handler når de f.eks. er på vej hjem fra arbejde
  • Det vil kunne etableres i en åben og lavbebyggelse, så det ikke virker skæmmende for området
  • Det vil kunne sikres, at vareleveringsområdet bliver integreret i bebyggelsen ud mod Bonderupvejen, så støjgener undgås for de omkring liggende matrikler (selvom det kun drejer sig om få)

Med den igangværende udvidelse af Gilleleje og de fremtidige planer, i form af nyudstykninger af boligområder mv., vil det være hensigtsmæssigt at sprede dagligvarehandlen lidt ud. Gilleleje - og ikke mindst Gilleleje Bymidte – skulle gerne være et sted, som er tilgængeligt og hvor man har lyst til at være…. selv i sommersæsonen, hvor der er yderligere pres på byen!

Skulle du være enig i ovenstående betragtninger, så sæt meget gerne din ”underskrift” - og har du ydermere gode forslag til, hvorledes tilkørselsforhold og rammerne generelt kan gøres mest hensigtsmæssige, så efterlad gerne dit input.

På forhånd tak.

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Initiativtagerne tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...