Jeg er en af dem der snart vil komme i miniflex. Har siden jeg blev syg drømt om flexjob. Men nu har jeg en arbejdsevne på 8 timer om ugen. Har været i praktik i private virksomheder. Hold nu op, man er så isoleret, og på ingen måde en del af fællesskabet. Der er ikke tid på en arbejdsplads til at snakke med en som ikke er da "rigtig" alligevel. Jeg glæder mig ikke mere, til jeg bliver flexjobber :-(

#12: -  

Jeg er i en virksomhed med 200 ansatte - de 90 er ansat i fleksjob. 
Jeg er selv fleksjobber og har aldrig følt mig udenfor på de 3 arbejdssteder jeg som fleksjobber har haft og så absolut slet ikke i mit nuværende, de to forgående steder var jeg første fleksjobber, men absolut ikke den sidste.

Jeg er en meget glad fleksjobber, men er enig i at skruen er strammet alt for meget og så endda over for mennesker med en nedsat arbejdsevne ofte pga fysisk handicap - men langt de fleste af os er også ramt på psyken, netop fordi vi ofte rammes af mindreværdsfølelsen i forhold til ikke at kunne yde lige så meget som de "raske", som siden køres ned med stress og slidtage.

Jeg håber at politikerne efterhånden får øjnene op for et store skel de graver omkring dette samfunds svage.... ikke kun os fleksjobbere