SIG NEJ TIL HURTIGERE UD-REFORMEN ("Fremdriftsreformen")
Kontakt forfatteren af dette andragende
Hvis denne "reform" bliver ført ud i livet vil det føre til en enorm mangel på forvagter på stort set alle sygehuse, og studerende der ikke kan forfølge gode idéer og forskning undervejs i deres studier, da det vil føre til forsinkelse og dermed udsmidning.
Jeg tror politikerne, der selv har brugt årevis længere end normeret, er naive når de tror at ungdommen vil finde sig i de stadig snævrere rammer for deres liv; at unge skal gå fra 9 klasse gennem gymnasiet og universitetet og derefter forsørge de mange der ikke kan eller vil arbejde til de selv er over 70 år +forsørge de selv samme politikere der har "fjumret" sig gennem ungdommen og går på efterløn og pension omkring 60-årsalderen. Som forhåbentlig fremtidig lægeæge (på trods af reformer) bliver det i hvert fald mere og mere fristende at have mit fremtidige virke i udlandet, ikke mindst når politikerne også vil bestemme nøjagtigt hvornår jeg skal påbegynde min speciallægeuddannelse vha. 4-årsreglen.
I forbindelse med reformen kan vi også sige pænt farvel til alle dem der ikke tager den lige vej, men etablerer familie undervejs, eller har prøvet et andet studie. Det må simpelthen være pisk nok at man i realiteten ikke får SU ud over normeret tid, i stedet kunne man tilbyde gulerod i form af summer school, reel mulighed for at tage ekstra fag og fleksibilitet mht. semester og fagrækkefølge.
Re:
Økonomien kommer faktisk lidt an på, hvordan man anskuer det, Christoffer. De penge, der bliver skåret, bliver skåret hvert eneste år, fremdriftsreform eller ej. Nu får universiteterne mulighed for vinde deres penge tilbage, alt efter hvor godt de leverer. Det svarer altså, for at bruge et populært udtryk, til at fodre hunden med sin egen hale. Generelle besparelser på universiteternes finansiering gør det muligt at udlodde bonus til hurtige universiteter. Så man kan både betragte det som en bonus, fordi pengene vil forsvinde fra universiteterne uanset, eller man kan se dem som en økonomisk straf, forudsat at man tænker at 2%-besvarelserne dermed ikke eksisterer længere.
Vi kan godt blive enige om, at KU indfører orlovsreglerne som følge af dette, men problemet skal adresseres dobbelt: den økonomiske model er håbløs, men det står KU frit for at kritisere den og kræve, at ministeriet korrigerer deres færdiggørelsestal for orlov, sådan at de faktisk kun er et udtryk for reel studietid, netop fordi, at modellen uhensigtsmæssigt tvinger KU vil at indskrænke orlovsmulighederne. Men KU har et frit valg.
Endelig er det ikke korrekt, at studieaktivitetskravet på 45 ECTS er indført af regeringen. Jeg har læst alle de bekendtgørelser, der er i høring, og jeg kan love dig, at kravet om at bestå 45 ECTS om året ikke stammer derfra. Tværtimod er kravet faktisk på kant med loven, fordi den giver universitetet mulighed for at udskrive folk, der ikke består kurser på mere end 15 ECTS, før de har haft mulighed for at aflægge de tre eksamensforsøg, som man har krav på.
KU's ledelser kører en hård retorik med netop dit hovedbudskab: "Det er ikke vores skyld, det er regeringens!" - men det er som anført ovenfor kun delvist rigtigt. KU har stadig et stort råderum over hvordan de ønsker at implementere reformen (inkl. muligheder for orlov og studieaktivitetskrav), men selve reformen kan de kun påvirke ved at lægge et vedholdende pres på regeringen.
Re: Re:
Universiteterne bliver kollektivt straffede da sektoren som helhed får omkring 980 millioner i bonus såfremt det politiske ønske indfries. KU er så det universitet der skal løfte mest - efterfulgt af DTU og RUC.
uddannelsernes kvalitet og indhold
Hvordan skal det også hænge sammen med praktiktid, udlandsophold og erhvervserfaring med dette nye initiativ?
Jeg synes universitetet mere og mere minder om folkeskolen i overformynderi, mens folkeskolen er helt forvrænget i retning mod gymnasiet, med opgaver og teori & metode indlæring, som hægter mange, mange børn af og i stedet lægger op til, at dem der kan performe og jonglere med uforståelige ord overlever bedst.
Hold your horses..
Re: Re: Danmark har brug for ...
Danmark har brug for ARBEJDERE, ikke overstuderede akademikere. Jeg synes man skal indføre et 3 års studieloft.. alt udover det skal nasserne selv betale for 100%. Se dog at komme ud af det socialist mindset for fanden da. Hvorfor skal vi andre betale for jeres skolegang og for lægehjælp til en kæmpehær af udstødte socialnassere ? Hvis i så havde udsigt til at få et JOB indenfor rimelig tid ville det være ok men det er langt fra alle der kan klare det.
Derfor opfordrer jeg alle til at stemme i mod reformen!
Re: Hold your horses..
#113: Neil Packard - Hold your horses..
Det er der sikkert nogle der ville - og helt sikkert mange der ikke ville!
Det er en utroligt smalsynet mening, du giver udtryk for her (og ved oven i købet at kalde alle de studerende for "skide socialister". Gennemsnitligt bidrager folk, der har taget en længere videregående uddannelse, set over et helt livsforløb, altså væsentligt mere ift. skat end folk, der er gået direkte fra skole/gymnasium og ud i arbejde.
Hold da op hvor ville jeg blive glad, hvis jeg rent faktisk fik muligheden for at betale udgifterne ved at udskyde mit studie et enkelt år i stedet for at blive påtvunget ikke at kunne tage studiejob!
Lønnen for et studiejob gennem studiet vil kunne mere end dække udgifterne universiterne år ved at jeg gennemfører et år senere, men jeg bliver med ændringerne aldrig givet denne mulighed.
Ift. dit andet indlæg; det virker som om, at du foretrækker at have læger, der ikke rigtig ved, hvad de laver - er du sikker på, at det er en god idé? :)
ER DET SÅ SLEMT?
Re: ER DET SÅ SLEMT?
Det lader til du har misforstået noget. At bestå sin uddannelse på normeret tid har ikke nødvendigvis nogen indvirkning på hvor hurtigt man kommer ud på arbejdsmarkedet eller hvor meget man kommer til at koste skatteyderne.
Denne reform fjerner muligheden for at få et studiejob for rigtig mange studerende, hvilket gør det utrolig svært at få job efter endt uddannelse, hvilket kommer til at koste skatteyderne endnu flere penge i kontanthjælp. Derudover kan man hurtigt regne ud (givet man har et studiejob og ikke modtager SU) at man ikke koster skatteyderne én øre mere, om man gennemfører sin uddannelse på 5, 7 eller 40 år.
Jeg valgte at tage et studiejob, denne reform gør nu at jeg ikke kan tjene så mange penge på mit job som jeg ellers har gjort ved deltidsstudier, som betyder færre penge i statskassen. Jeg kommer til igen at blive afhængig af min SU pga. den tabte indkomst. Derudover får jeg mindre tid til studierne, hvilket betyder jeg får dårligere karaktere eller skal tage kurser om, hvilket koster skatteyderne endnu mere. Og det er jo ikke engang fordi jeg selv bliver tilbudt at betale for det, jeg bliver bare smidt ud. Hvis reformen bliver indført efter planen, står jeg til at blive smidt ud lige inden mit bachelor projekt, på trods af jeg har bestået alle mine kurser, fordi jeg valgte at tage sidste år på deltid med studiejob ved siden af.
Jeg har intet problem med, at man begrænser SU’en til normeret tid, det giver i og for sig meget god mening, men hvorfor skal jeg tvinges til at vælge mellem job og studie? Det gavner ikke samfundet på nogen måde. Og nej, en børnehavepædagog, en logofører eller en slagteriarbejder kommer ikke senere hjem til deres børn. Skatteprocenten bliver ikke hævet grundet forsinkede studerende, men den kunne måske inspirere regeringen til at overveje hvordan pengene bliver fordelt, bare en lille smule. Det hjælper fx ikke nogen at sænke priserne på sodavand for at skabe job, hvis man så fratager muligheden for alle de studerende, der kommer til at mangle erhvervserfaringen når de er færdige.
Og husk lige på, at alt den SU bliver tilbagebetalt med renter, vha. en af de højeste skattesatser i verden.
Re: ER DET SÅ SLEMT?
Hvilke uddannelser er det som koster 200.000 om året?
De fleste 5-årige uddannelser koster lidt under 100.000 om året, og hvorfor ikke give de studerende mulighed for faktisk at betale nogle af omkostningerne ved at udskyde mod faktisk at gøre det umuligt for dem at tage valget?
Desuden er det utroligt at se, hvordan flere herinde er sure over spildte skattekroner; uddannelse er en fed forretning for staten: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE1544733/staten-tjener-kassen-paa-at-uddanne-laeger-og-jurister/.
Når en 25-årig faglært er utilfreds over at betale dyre skattekroner til en studerende, der (åbenbart) dovner den på universitetet, må den studerende så 20 år senere være sur på den faglærte, fordi denne ikke bare tilnærmelsesvist betaler samme skat som den tidligere studerende?
Re: Re: ER DET SÅ SLEMT?
#119: Anders - Re: ER DET SÅ SLEMT?
Hej. Dine tal er desværre gennemgående forkerte.
En kandidatstuderende i humanbiologi koster et stykke over 200.000 omåret. Det er selvfølgelig en af undtagelserne.
Linket, du henviser til, angår en artikel om læger, jurister og civiløkomer. Ikke om universitetsstuderende genrelt.
Jeg er ikke 25 år og faglært, men selv uddannet fra Cambridge i England. Her er forsinkelse i studierne ikke et begreb, som jeg er stødt på, og det er som udgangspunkt ikke tilladt at have erhversarbejde, bortset fra i helt særlige tilfælde. Og arbejdesløsheden i England eller dimitendledigheden er ikke ikke højere end i Danmark.
Desuden har du ikke helt ret, år du hævder, at den faglærte ikke tilnærmelsesvist betaler det samme i skat over et liv som den universitetsuddannede. Tag fx en humanist, hans eller hende forventede livsindkomst ligger if. AE-rådet på ca. 15,6 mill. kroner, hvor en tømrer kan forvente at tjene ca. 12,6 mill. Forskellen er yderst begrænset (og som følge heraf af det samlede skatteprovenue tilsvarende stort set det samme). Grunden hertil er ikke, at løningerne er lige høje, men at de universitetsstuderendde netop bruger så meget længere tid på at udddanne sig.
http://www.ae.dk/bilag-disponibel-livsindkomst-og-privatoekonomisk-afkast
Jeg kan godt forstå, at det virker voldsomt og uoverskueligt at have udsigt til at få frataget nogle rettigheder, som man har været vanttil. Men hvis man prøver at hæve sig lidt op over problemet, virker det altså ekstremt forkælet. Prøv at fortælle en Englænder, at man i Danmark har fuldt skatteyderfinansierede uddannelser, som man ikke behøver at færddigøre på den normerede tid. De tror du er på syre. Et krav om at studerende skal gennemføre deres uddannelser hurtigere har både økonomiske og personlige fordele. I mange lande er de nyuddannede kandidater i gennemsnit 3,4, eller 5 år yngre end i Danmark. Det giver en stor personlig frihed i forhold til at afprøve forskellige hjørner af arbejdsmarkedet, før man pga. fx familiestiftelse bliver mere afhængig af stabiliteten i sin indkomst. Det kan være svært at overskue, når man er studierne og ikke kan forestille sig en verden udenfor.
Re: Re: Re: ER DET SÅ SLEMT?
#121: - Re: Re: ER DET SÅ SLEMT?
Jeg brugte tal fra denne side http://pub.uvm.dk/2000/videre/7.htm og fremskrev så prisen for jura, teologi, økonomi mm. med inflationstaksten gennem 13 år, hvilket giver lidt under 100.000 kr. pr. år. Naturvidenskabelige uddannelser er rigtig nok dyrere, men jeg har svært ved at nå de 200.000 pr. år - kan du henvise til nogle mere aktuelle tal? :)
I Danmark er både skattesystemet og arbejdsmarkedet indrettet meget forskelligt. "Prøv at fortælle en Englænder, at man i Danmark har fuldt skatteyderfinansierede uddannelser, som man ikke behøver at færddigøre på den normerede tid. De tror du er på syre."
Så kunne man meget belejligt prøve at fortælle englænderen, hvad de universitetsuddannede betaler i skat, når de er færdige? Tingene hænger jo sammen :)
I England er erfaringen uden for studierne bygget op omkring internships, hvilket er meget dårligt udbredt i Danmark. Her er i stedet 15-20 timers deltidsjob, som man tager sideløbende med sine semestre, og dette er altså bare ikke muligt med de nye regler.
Sammenligning med andre lande er på disse niveauer ofte utroligt meningsløse. I USA er man på ingen måde sikret hvad angår sygdom ift. i Danmark - betyder det, at vi danskere - efter at have betalt markant mere i skat - er forkælede for at kræve vores sygdomme behandlet gratis?
Ift. dit link anvendes disponibel indkomst. Hvis to livsindkomster er ens, men den ene tjent på kortere tid, vil denne pga. Danmarks progressive skattesystem betyde, at den person, der har tjent den på kortest tid, vil have betalt størst skat. Desuden viser dit link med al tydelighed en endog meget kraftig korrelation mellem længde på uddannelse og livsindkomst.
Jeg går selv ind for at begrænse SU til normeret tid (hvis ikke endnu kortere), men ikke at give mulighed for selv at vælge (ved selv at betale omkostninger ved udskydelse) er enormt inefficient og direkte dumt.
Re: Hold your horses..
#113: Neil Packard - Hold your horses..
ja skynd dig hellere væk - men husk på hvad du giver får du også tilbage. hvis man kun tænker på sig selv... får man ikke så meget igen...
| This discussion has been closed. |