Aktiv dødshjælp i dk
Kontakt forfatteren af dette andragende
Fordi jeg har siddet på hospitalet og set min kæreste dø af tørst. Ja, han var svært hjerneskadet, og der var ikke mere at gøre. Han ville aldrig kunne vågne eller blive bedre. Derfor blev al behandling (det vil sige væske, mad og medicin) undtagen den smertestillende stoppet. De fleste ved ikke hvor lang tid, det tager. I hans tilfælde tog det en uge, for fysisk fejlede han ikke andet end en lungebetændelse, og han var heller ikke hjernedød, bare svært skadet. Selv om han ikke var bevidst på den måde, vi er, havde han ondt, og han var bange, når han ikke kunne få vejret. Hvorfor skulle han ligge og have det sådan i en hel uge, når der ikke var mere håb, og beslutningen var taget? Hvorfor er der ingen, der fortæller, at de ting foregår? Hvis nogen havde lagt en pude over hans ansigt eller givet ham en overdosis, havde det været drab, men hvordan kan det være mindre drab at berøve nogen væske end at berøve dem ilt? Den eneste forskel er den tid, det tager. Det er ganske enkelt ikke fair!
Samt mistede 2 svigerfædre. . Hvor det ikke havde været nødvendig at holde dem i live til mange pinsler og alt var opgivet .. Men alligevel fortsatte man .
Jeg skriver kun under hvis det også gælder for muslimer og andet pak der forpester vort samfund :)
Livet giver ingen mening, hvis man kun kan ligge i en seng og lide.
Er selv ræd for at lide samme skæbne, uden at kunne vælge døden frem for et smertefuldt liv....
Når man ligger død syg og bare venter på at dø, koster det samfundet rigtig mange penge. Det burde være et valg man kunne tage lige som når man vælger at være donor
Jeg kan sagtes se hvorfor nogen gerne ville have denne lettere afslutning istedet for at skulle leve i smerte sine sidste dage, men hvem i alverden skulle give denne hjælp, hvis man ikke selv er istand til det? Skal læger selv have lov at vælge om det er noget de vil yde eller skal de tvinges? For det er lige netop AKTIV dødshjælp. Der er én selv og éns egen ret, men der er også et andet menneske som er indblandet, og det er den, der skal yde dødshjælpen. Jeg synes bare ikke at det er fair at lægge den byrde over på et andet menneske.
Problemet for mig er at jeg er psykisk syg og jeg har haft en del venner og bekendte der har forsøgt at tage livet af sig. Og fordi man ifølge dansk lov ikke har retten til at tage livet af sig, er de (fleste) af dem blevet reddet ... Derfor kan jeg bare ikke gå ind for at det skal være en menneskeret at ende sit eget liv. For hvor går grænsen? Hvem skal tvinges til at leve og hvem skal have ret til at få et andet menneske til at tage livet af sig? Hvilket liv er for meget værd og hvilket er intet værd? Hvis det er et spørgsmål om ens egen vurdering - hvis man selv kan bestemme at dø fordi det gør for ondt at leve - så havde jeg ingen venner tilbage.
I den tørre form men med et vådt element. Så det er i tilfældevat jeg skulle ende mehet syg og ensom
Min fars sidste år-7-på et plejehjem har vist mig hvor slemt man kan få det hvis man er træt af livet og udtrykker ønske om at dø eller urealistisk håber at kunne flytte og klare sig selv fordi man hader sit liv i andres hænder. Ikke min far som ikke kunne tale ret meget mere, men en anden beboer mefd hang til flasken
Og genn min far kunne jeg godt fornemme utrygheden han må have næret mod et regelstyret system uden den store varme eller mulighed for respekt for individuelle ønsker eller behov hos ham.
| This discussion has been closed. |
Ja fordi det er forfærdeligt at være meget syg også for ens pårørende og er der ingen vej tilbage så er detvmåden at gøre det på