Stop skifergas i Frederikshavn Kommune

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Stop skifergas i Frederikshavn Kommune.


Gæst

#1

2014-06-20 14:26

Lad Total bore efter skifergas i Frankrig, hvor de hører hjemme! Der får de bare ikke lov på grund af miljøet!

Gæst

#2

2014-06-20 20:17

En katastrofe som vil skade miljøet i mange år fremover og at " smide regningen endnu engang i børneværelset" vil man med rette kunne sige", sikken et eftermæle !!!!!!


Gæst

#3

2014-06-22 14:57

Der er en række væsentlige argumenter for at staten og Frederikshavns Kommune helt skal stoppe udvinding af skifergas i Danmark, fordi skifergas-udvinding er en dyr, beskidt, dybt amoralsk og unødvendig omvej til det olie-, gas- og kul-fri samfund, som Danmark officielt har sat sig for at blive i 2050, hvorfor det helt overordnet er helt forkert af Danmark skal påbegynde udvinding af skifergas ved brug af horisontal frakturering.

Baggrund
Tidligere klimaminister Lykke Friis (V) gav i 2010 den franske oliegigant Total tilladelse til at lave prøveboringer efter skifergas i Nordjylland og i Nordsjælland. Derfor er Total netop nu godt i gang med at afklare, om der findes skifergas i Danmark. Men med de miljømæssigt katastrofale erfaringer med skifergas fra eksempelvis USA, Canada og Australien, er det i stigende grad uforståeligt, at vores nuværende klima- og energiminister Rasmus Helveg-Petersen endnu ikke har trukket tilladelsen tilbage, og sat en stopper for skifergasudvinding i Danmark. Vi mener at der er en række meget vægtige grunde til at regeringen må stoppe alle planer om at udvinde skifergas.

Danmarks etik og troværdighed som grønt foregangsland står på spil
Vi ved fra det Internationale Energi Agentur, at verden ikke kan tillade sig at afbrænde mere end højst en tredjedel af de allerede kendte beholdninger af fossile brændsler, hvis klodens smertegrænse på maksimalt 2 graders global temperaturstigning skal fastholdes. Derfor er det absurd, hvis Danmark tillader yderligere efterforskning og udvinding af fossile brændsler. Danmarks troværdighed som et land, der bidrager til den grønne omstilling står på spil. Hvis ikke et af verdens rigeste lande kan gå foran og vise et godt eksempel ved at gemme eventuelle fossile reserver til de kommende generationer, hvilke lande kan så?

Lokal forurening
Den udbredte udvinding af skifergas i Canada, USA og Australien, både i øde, ubeboede områder og i bynære områder, har trukket et trist spor af forureningsskandaler. Både lokalmiljø, dyreliv og drikkevand er blevet spoleret. Det er veldokumenteret at et stort antal borgere har fået deres drikkevand forurenet, men det reelle antal er ikke offentligt kendt, eftersom skifergas-industrien i udstrakt grad enten har truet eller bestukket de forureningsramte borgere til at undlade at offentliggøre forureningen. Skifergasudvinding giver desuden store problemer med bortskaffelse af de store mængder spildevand som industrien producerer. I Nordamerika opbevares enorme mængder af kemikalieholdigt, tungmetalholdigt produktionsvæske i store åbne bassiner direkte i den fri natur, og der er eksempler på at væsken er spredt direkte på åbne marker. Dette har medført stor modstand i lokalbefolkningen. Et stigende antal borgergrupper kæmper en intens kamp for at gøre myndighederne opmærksomme på de omfattende gener, de er blevet ramt af og som ikke blot handler om forureningen, men også om den meget intense trafik af store lastbiler, som dagen lang fragter store mængder vand, kemikalier og brugt produktionsvæske til og fra anlæggene.

Gambling med drikkevandet og skamfering af landskabet
Det har endnu ikke været lagt åbent frem, hvor meget og hvilken type vand, som Total vil anvende til fracking i Danmark. Men dette kan blive afgørende, eftersom skifergas-udvinding kræver et enormt vandforbrug. Hvis Total vælger at anvende grundvandet, så udgør det en risiko for drikkevandsforsyningen – en risiko som potentielt kan berøre drikkevandsforsyningen ikke kun lokalt i Nordjylland og Nordsjælland, men også i hovedstadsområdet. Hvis Total anfører at de vil anvende havvand, så bør de dokumentere at det vil være teknisk muligt at gøre dette. Tillige viser erfaringerne fra Nordamerika, at på trods af industriens forsikringer om at de efterlader området i samme stand, som da de begyndte, så ser vi nu, at disse industrianlæg i det åbne land tydeligt skamferer landskabet. Det samme vil forventeligt ske i Danmark. Skifergas-udvindingen påvirker den lokale natur, landbrugsproduktionen og den lokale turisme.

En dyr forretning for samfundet
Fortalerne for skifergas fremfører ofte, at det giver skatteindtægter. Men de nævner sjældent, at det også vil koste staten adskillige millioner kroner. Eksempelvis vurderer Energinet.dk, at det vil være nødvendigt med nye tilslutningspunkter til det danske gas-net, og at det kan blive nødvendigt at anlægge op til 300-400 kilometer transmissionsledninger for at kunne transportere og eksportere gassen. Flere rapporter peger således på, at en profitabel skifergasudvinding kun kan ske i Europa, hvis den støttes ganske massivt med offentlige tilskud.

Borgere og lokalsamfund bærer byrden
Tilhængerne af skifergas nævner sjældent at det i Europa forholder sig sådan, at det er staten som ejer ressourcerne i undergrunden. Dette er helt anderledes end i USA hvor grundejerne også ejer retten over undergrunden og derfor typisk modtager en del af indtægten ved produktionen af skifergas. Ved en eventuel udvinding i Nordjylland og Nordsjælland, så betyder det at de lokale grundejere, og især naboer og det øvrige lokalsamfund ikke vil få væsentlige indtægter af denne type industri, men at de til gengæld skal leve med de mange gener og besværligheder som følger med. At lokalbefolkningen påviseligt påføres gener dokumenteres af, at der i april 2014 for første gang ved en civil domstol blev tilkendt en familie i Texas 3 mio. dollars i erstatning for gener på grund af skifergasudvinding. Erstatningen blev givet for påført sygdom, og for tab i ejendomsværdi. Familien oplevede kronisk næseblødning, uregelmæssig puls, muskelkramper, åbne sår, åndedrætsbesvær og kvalme. Nærmere undersøgelser fandt kemikalier i lunger og blod, som var identiske med de kemikalier der blev anvendt under skifergas-udvindingen. Deres husdyr blev også syge eller døde. Dommen er banebrydende, da det er den første sag hvor man for alvor har kunnet løfte bevisbyrden mod fracking-selskabet, hvorfor der er tilkendt en stor erstatning. En række lignende sager er undervejs, og man forventer at lignende domme vil komme i fremtiden.

Tvivlsom klimaeffekt
Fortalere fremfører, at gas skulle være mere “klimavenligt” end kul. Men selv dette argument hersker der stor tvivl om. Ved afbrænding frigives ganske vist mindre CO2 med gas end med kul, men det er veldokumenteret, at der ved fracking-processen undslipper store mængder naturgas til atmosfæren – metan, som har en drivhusgas-effekt, der er mindst 25 gange kraftigere end CO2. I USA er det blevet dokumenteret, at mellem 7-10 procent af gasboringerne er utætte og lækker metan. Feltmålinger i USA har vist udslip på helt op til 4 procent af gasproduktionen. Dertil skal lægges det udslip, som finder sted i op til årtier efter, at boringen tages ud af produktion.
World Resources Institute vurderer, at metan-udslippet skal helt ned under 1 procent for at sikre, at skifergas reelt er mere klimavenligt end kul. Tænketanken Concito har ydermere dokumenteret, at udvinding af skifergas ikke vil have nogen klimaeffekt i dansk eller europæisk sammenhæng, fordi den producerede skifergas ikke kommer til at erstatte noget kul, men blot erstatter gas, vi ellers ville have importeret fra eksempelvis Rusland.

Fjerner fokus fra ægte grøn omstilling
Det væsentligste argument imod skifergas handler om ansvarlighed og at de fossile brændslers tid er forbi. Hele denne diskussion om skifergas er en distraktion, der fjerner fokus fra det, som Danmark skal i gang med, nemlig omstillingen til grøn energi. Skifergas tager tid, penge og opmærksomhed fra vores dygtige ingeniører, vores politikere, og alle de mennesker, som på den ene eller anden måde kommer til at blive involveret i den kontroversielle skifergasudvinding.
Det sidste, vi behøver, er flere fossile brændsler. Både klimavidenskaben og FN advarer os om, at vi ikke gør nok for at reducere CO2-udledningen og at det får katastrofale konsekvenser for klimaet. Vores moralske ansvar for vores børn og børnebørn giver os ikke engang noget valg: vi skal satse helhjertet på vedvarende energi nu. Udviklingen af de vedvarende energiteknologier går stærkt, og priserne reduceres dramatisk i disse år. Denne udvikling vil fortsætte i takt med at vores efterspørgsel på den stiger.

Skifergas-produktion er en kortsigtet, beskidt og amoralsk lappeløsning, som når maskinerne og forureningen først begynder at rulle sig ud vil møde nøjagtigt samme folkelige protester, som dem vi ser i Nordamerika, Australien og andre steder i Europa.

Opsummering:
Erfaringerne med skifergas-produktion i forhold til de mange negative påvirkninger på klima, sundhed og miljø er så alvorlige, at Frederikshavns Kommune bør forlange at den danske regering helt stopper udvinding af skifergas i Danmark, eller som et minimum forlanger at der indføres et moratorium på området, indtil de mange negative effekter af skifergasudvinding er blevet yderligere kortlagt, ligesom det er blevet i eksempelvis Bulgarien, Frankrig og en række stater i USA mfl.

Gæst

#4

2014-06-22 15:14

Godt og nødvendigt initiativ !!!

Gæst

#5

2014-06-22 15:20

Det er helt uhyrligt, at påbegynde udvinding af skifergas inden alle muligheder for udnyttelse af fx sol- og vindenergi er udtømt.
Beløn danskerne for at producere deres egen strøm i stedet for at sætte dem i fængsel, som tilfældet var ved Vejers Strand for nylig.

Gæst

#6

2014-06-22 17:15

Jeg kan altså ikke huske om jeg ikke har skrevet under før?

Gæst

#7

2014-06-22 19:36

Stor tak for initiativet. Det ville være forfærdeligt, om der bliver sat gang i skifergasudvinding i Frederikshavn Kommune og i DK i det hele taget.

Gæst

#8

2014-06-22 21:06

vi bruger milioner på konferencer om hvordan vi hurtigst omstiller til VE
-DETTE ER DA INDLYSENDE AT SPÆNDE BEN FOR OS SELV!

Gæst

#9 Stop Totalskaden.

2014-06-22 21:59

Total skal naturligvis ikke have lov til at gøre her, hvad der er ulovligt i deres hjemland Frankrig.
Vi skal ikke have mere stråling og radioaktiv affald op til overfladen i DK. 
https://www.youtube.com/watch?v=QfqBjEml3zk

 


Gæst

#10

2014-06-23 12:22

Der er gennem mange år foregået overgreb og voldtægt af Moder Jord, og det bliver værre og værre. Det må høre op, for når økonomisk begær tager overhånd, mister vi udsigten til fremtiden.

Vi må sikre Moder Jord med sin mangfoldighed af liv, til gavn for børnene, børnebørnene, oldebørnene og til fremtidens ufødte børn. De har alle retten til at leve i en frodig verden. Der er ingen Planet B.

Der er alt for store og unødige miljømæssige ulemper i form af forurening af både vand, jord, luft og ligeledes i form af støj og støv fra den tunge trafik. Desuden vil det skæmme vores smukke landskab ved Jyske ås. Skifergas er et fossilt brændstof, der bør forblive dybt nede i jorden hvor det hører hjemme, udvinding og afbrænding vil bremse udviklingen af de vedvarende energikilder, som ER fremtidens løsning.

Gæst

#11

2014-06-23 16:00

Der er jo allerede set store naturskader i USA ved udvinding af skiefer gas...Nordjylland skal IKKE udsættes for det.Vi kan sagtens finde andre muligheder og det må det Franske energi firma også!!

Gæst

#12

2014-06-23 18:18

Det er forrykt! kortere kan det ikke siges! - at starte endnu et projekt op med fossilt brændstof!!!

Gæst

#13

2014-06-23 18:54

Stop fracking

Gæst

#14

2014-06-24 01:20

Olie, Kul og Gas er under AFVIKLING... Hvad SKER DER LIGE HÈR ?!??!!? 8oC-

Gæst

#15

2014-06-24 06:02

Vi skal holde øje med dem der forurener vores omgivelser

Gæst

#16

2014-06-24 11:39

Det kræver folkelig modstand at få dette projekt stoppet. Så det er nu vi skal op af stolene og vise at vi ikke accepterer gambling med vores rene drikkevand og hele vores miljø. Så mød op til demonstrationen 25. Juni kl 17 ved Frederikshavn Rådhus, hvor der er flere talere og musik .

Gæst

#17 Re: denne inderskriftindsamling er ny. Lige opstartet!

2014-06-24 11:41

#6: -  

 

d

Gæst

#18

2014-06-25 20:10

Det er jo helt væk. Hvem mon tager ansvaret hvis det viser sig at være en tikkende miljøbombe??

Gæst

#19

2014-06-26 14:24

STOP DÉT! Andet er der ikke at sige.

Gæst

#20

2014-06-26 21:36

Ingen boringer efter skifergas i Danmark. Nej til naturødelæggelse, forurening af bl.a af grundvandet, nej til mere CO2 i atmosfæren. I stedet bør vi udbygge sol-, vind-, bølgeenergi, jordvarme etc.

Gæst

#21

2014-06-28 13:10

Det er slemt nok i forvejen, med forurening af specielt vandmiljøet, og "fracking" er simpelthen alt ødelæggende for naturen. Og for hvad? Et par tønder ekstra olie/gas? Det udsætter bare den dag, hvor vi SKAL finde bæredygtige løsninger på vores energi forsyning, hvis vi ønsker at undgå en økologisk katastrofe.

Gæst

#22

2014-06-28 13:39

Vi må alle stå sammen mod denne katastrofale trussel mod vores drikkevand og miljø
Så kære venner skriv under så vi måske kan stoppe dette multinationale uhyre.
Og hav så ellers en god og tryg dag.
Hilsen Poul

Gæst

#23

2014-06-28 14:27

Skifergas NEJ TAK!!!!

Gæst

#24

2014-06-28 17:04

Nu har Total ikke fået lov til at pumpe kemikalier ned i undergrunden, så måske lige lovligt kritik af projektet, de skal alene finde ud af om der i det hele taget er gas dernede i jorden
Men ellers et super projekt i Nordjylland, det kan skabe udvikling i regionen

Gæst

#25

2014-06-28 17:55

Befolkningen skal bombaderes med viden. Og vi må skaffe noget danske og udenlandskdanske celebs der vil støtte sagen