Folkeafstemning for politikers pension

Kan det virkelig passe at politikere kan sidde på Christiansborg og stemme nej til deres egen pensionsstigning? Og ja til stigning til os 'almindelige' mennesker? En folkeafstemning for at stå på lige fod med en almindelig arbejdende dansker.

Lad os blive hørt, det er IKKE okay

Fakta om politikeres løn, pension og eftervederlag

Hvorfor skal politikere have pension før alle andre?

Hvad får et folketingsmedlem?

LønEt medlem af Folketinget har en grundløn på 51.358 kr. om måneden. Dertil kommer et skattefrit omkostningstillæg på op til 5.047,25 kr. om måneden. Det svarer til samlet årsindtægt på knap 740.000 kroner før skat. 

Eftervederlag: Når et folketingsmedlem ryger ud af Folketinget pga. valg eller sygdom, får de et eftervederlag på 51.358 kr. om måneden i et-to år afhængigt af, hvor længe de har siddet i Folketinget. I det første år sker der ingen modregning for indtægter op til 134.596 kr. Derudover modregnes evt. indtægter, men der er ingen krav om, at ekspolitikeren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Boligydelse: De folketingsmedlemmer som har bopæl langt væk Christiansborg, fx Fyn og Jylland, får ret til en særlig skattefri boliggodtgørelse på max 8.813,50 kroner. 

Pensionsalder: Et enkelt år som medlem af Folketinget udløser retten til livslang politikerpension. Til forskel fra resten af befolkningen, der må vente til folkepensionsalderen, kan politikere få pension allerede fra efterlønsalderen. Hvis de blev medlem før 2007, modtager de altså pension, fra de er 60 år. Er de blevet medlem senere end 2007, så modtager de pension, fra de er 61 år.

Pensionens størrelse: Har man blot siddet en enkelt periode i Folketinget, så udløser det en politikerpension på 79.142 kr. om året. 20 år eller mere i Folketinget giver hele 347.008 kr. om året i politikerpension. Politikerpensionen bliver udbetalt, også selvom personen stadig arbejder og får løn eller modtager andre pensioner ved siden af.

Læs mere på Folketingets hjemmeside

Hvad får en minister?

Løn: I 2014 fik statsministeren 1.464.148 kr. i løn, mens økonomi- og indenrigsministeren, udenrigsministeren samt finansministeren fik 1.288.450 kr. i løn. De øvrige ministre fik 1.171.318 kr. i løn.

Eftervederlag: En minister får udbetalt eftervederlag svarende til den løn, de fik som minister, i halvandet til tre år. Perioden afhænger af, hvor længe personen har været minister. Evt. indtægter modregnes, men der er ingen krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Pensionsalder: Et enkelt år som minister udløser retten til livslang ministerpension. Til forskel fra resten af befolkningen, der må vente til folkepensionsalderen, kan ministrene få ministerpension allerede fra efterlønsalderen.

Pensionsbeløb: Ministerpensionens størrelse afhænger af, hvor længe man har været minister. Bare ét år som minister udløser lige så meget i pension som ni år som statstjenestemand. Efter otte år som minister får man samme pension, som en statstjenestemand optjener på 37 år.

http://enhedslisten.dk/files/ministerpension.jpg

Ministerpension kan lægges oven i folketingspolitikerpension og andre private pensioner, og ministerpensionen udbetales sågar, selvom man stadig arbejder og får løn.

Indtil år 2000 blev den livslange ministerpension allerede udbetalt fra den dag, man stoppede som minister. Den ordning nyder en stor gruppe nulevende politikere og tidligere politikere stadig godt af.

Ekstra privilegier – pension til ministerbørn: Hvis pensionerede ministre har børn under 21 år, så får børnene et børnepensionstillæg på 15.861,42 kr. (pr. 1.april 2014). Fx Margrethe Vesteragers børn har fået udbetalt denne ydelse, siden hun blev pensioneret fra sin ministerpost under Nyrup. På det tidspunkt blev ministerpension udbetalt, fra man forlod sin ministerpost, uanset alder. Siden 2000 har ministre først kunnet få ministerpension og evt. børnepensionstillæg fra efterlønsalderen.