Erklæring fra lærere og pædagoger vedrørende Covid19-tests i skoler og institutioner (alle andre kan også skrive under)

Vi er en gruppe lærere og pædagoger, der står meget kritiske overfor regeringens planer om at ville teste alle børn og unge to gange om ugen for at kunne genåbne skoler og institutioner. Det gør vi på baggrund af en både almenmenneskelig og pædagogisk faglig vurdering af børnenes vilkår her i corona-tiden. Som lærere og pædagoger har vi et helhedssyn på børns og unges trivsel og udvikling, og vi arbejder professionelt med at skabe relationer, fællesskaber og læringsmiljøer, som kan give børn og unge en god og sund ballast til deres liv som voksne. Et liv hvor mennesker ud fra en sund kontakt til sig selv og egen krop, følelser og tanker kan etablere ligeværdige og frugtbare relationer til andre mennesker.

Vi er ikke sundhedsfaglige eksperter, men i denne forbindelse hæfter vi os ved, at sundhedsministeriet og de dertil hørende myndigheder ikke endnu har fremlagt studier, der dokumenterer at skoler og institutioner i Danmark er væsentlige smittekilder. Tværtimod er der evidens for at børn og unge generelt er betydeligt mindre involveret i smittekæderne end voksne (1). Vi ønsker på den baggrund, at skoler og institutioner bliver åbnet, og at hverdagen får lov til at indfinde sig igen uden den megen fokus på at undgå sygdom og smitte blandt børnene. Sundhed er andet og mere end fravær af sygdom, hvilket er en almenmenneskelig betragtning, men såmænd også fremgår tydeligt af WHO’s definition af sundhed (2).

Vi stiller os undrende overfor de drakoniske indgreb i skolernes og børnenes liv gennem det sidste års tid, og vi vender os i særdeleshed mod de aktuelle planer om massetest af skoleelever. Som lærere og pædagoger ønsker vi ganske enkelt ikke at medvirke til at dette gennemføres, da vi finder det etisk uansvarligt. Vi ser det som en del af en tendens, der er vundet frem gennem det sidste års tid, til at sygeliggøre ellers raske mennesker. Vi er bekymrede for, at denne tendens, hvis den får lov at fortsætte meget længere, kan føre til at mennesker i almindelighed og børn og unge i særdeleshed bliver mere og mere fremmedgjorte overfor deres egen krop og dens naturlige processer. Vi er bekymrede for de psykologiske, sociale og menneskelige konsekvenser som den megen fokus på sygdom, smitte, afstand og hygiejne har for det enkelte barn og for fællesskabet i skoler og institutioner.

Det er vores vurdering at de fleste corona-restriktioner blandt børn og unge er skadelige for deres sundhed og trivsel. Vi er ikke sundhedsfaglige, men vi holder os informerede fra mange forskellige sider i denne sag. Vi er derfor også klar over, at der blandt læger og eksperter langt fra er enighed om, hvor stor en fare covid19 udgør for den enkelte og for samfundet. Der er ting der tyder på følgende:

  1. Børn smitter generelt mindre end voksne (1)
  2. Personer uden symptomer smitter sandsynligvis ikke (3)
  3. Jo mere der testes blandt raske personer, jo flere falske positive resultater vil der fremkomme (4).

Alene den tvivl, der hersker om disse tre forhold, burde komme børnene, de unge og skolerne til gode og føre til at planerne om massetest af raske skolebørn skrinlægges øjeblikkeligt.

 

KILDER:

(1): I hvilket omfang smitter børn? https://www.archyde.com/covid-19-children-and-the-coronavirus-2/https://journals.plos.org/ploscompbiol/article?id=10.1371/journal.pcbi.1008559#sec016

(2): WHO’s definition af sundhed (health): https://www.who.int/about/who-we-are/frequently-asked-questions

(3): Kan personer uden symptomer smitte? https://www.lifesitenews.com/news/asymptomatic-transmission-of-covid-19-didnt-occur-at-all-study-of-10-million-finds

(4): I hvilket omfang stiger antallet af falske positive, når man øger testpakaciteten? https://www.collective-evolution.com/2020/12/19/who-calls-into-question-ability-of-rt-pcr-test-to-detect-covid-19-false-positives/

 

FORFATTERE/INITIATIVGRUPPE

Martin Reiter

Gyrd Ernstsen

Freya Kristensen

Sara Francin

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Martin Reiter tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...