Danmark må ikke anerkende juntaens falske valg i Myanmar
Vi kræver, at den danske regering og EU-formandskabet offentligt afviser militærjuntaens såkaldte valg i Myanmar den 28. december 2025 og nægter enhver form for anerkendelse.
Militærjuntaen i Myanmar planlægger at gennemføre et såkaldt valg den 28. december 2025. Det sker midt i en blodig konflikt, hvor byer bombes, nødhjælp tilbageholdes, civile fængsles og dræbes, og millioner er drevet på flugt.
Dette er ikke et frit valg. Det er en iscenesat farce uden frihed, uden retssikkerhed og uden folkets stemme.
FN’s særlige rapportør har kaldt det for et “bedrag”, ikke et valg.
Danmark har lige nu en unik mulighed og et stort ansvar. Vi sidder i FN’s Sikkerhedsråd og har EU-formandskabet frem til nytår. Det forpligter.
Vi kræver derfor, at den danske regering:
- Offentligt nægter at anerkende juntaens valg og dets resultat
- Presser på for, at EU og FN gør det samme
- Undlade enhver støtte eller teknisk bistand, der kan bidrage til at legitimere valget
Vi vil overdrage underskrifterne til beslutningstagere i den danske regering og Danmarks internationale repræsentation i EU og FN.
👉 Støt Myanmars befolkning i kampen for demokrati og frihed.
✍️ Skriv under og vis, at DU ikke ser passivt til.
Myanmar Action Group Denmark Kontakt forfatteren af dette andragende