Co-instruktion som en mulighed på film foreningsuddanelserne i Danmark

Hvorfor co-instruktion?

Co-instruktion er ikke blot et ekstra par hænder, at dele byrden med, men er et ektra på øjne at dele visionen med. Alle film er på et eller andet niveau et samarbejde. Et samarbejde mellem skuespillere, den tekniske afdelingen og produktionen. Limen der holder disse afdelinger samlet, er visionen. 

En vision, én og alle skal kunne forstå og brænde for at bringe til livs. I stedet for at være alene om visionen, hvor man kan risikere at fare vild og miste overblik, mener vi, at co-instruktion bringer muligheden for fælles løfte denne vision. Fælles sørge for, at alle arbejder mod det samme mål, og ikke i hver sin retning. Hvis man ikke kan formulere og debattere visionen med ens tætteste companion, bliver det svært at gøre med resten af holdet. Herved vil limen svækkes og filmen falde fra hinanden. Men med to instruktører, er der større overskud til at holde visionen tydelig og herved skabe en film, hvor der klart og tydeligt er en rød tråd, der binder alle elementer sammen. Ikke hermed sagt, at vi på nogen måde finder enkeltmands instruktion umuligt. Det hele handler bare om samarbejde, og vi har fundet vores bedste.

Hvordan fungerer det?

Henover de filmproduktioner vi nu engang har instrueret sammen, har vi lidt efter lidt fundet vores fælles sprog, samt vores fælles arbejdsmetode. Den er ikke så fjern fra en enkeltmands instruktør, vi udnytter bare alle de fordele vi ser ved at være to på denne post.

Generelt set arbejder vi utroligt tæt sammen, i alle dele af filmproduktionen. Det vigtigste for os er, at vi tilsammen er enige om, hvad der skal ske og hvordan det skal ske. Vi er så vidt muligt med til alle møder, dog er det ikke et krav. Det er nemlig en af fordelene ved at vi er to, nemlig at vi kan dele os op. Hvilket vi kun gør, når det er nødvendigt. Hvis vi kommer i en situation, hvor vi er pressede og vi bliver nødt til at dele os op, sørger vi for at briefe hinanden før og efter vi splittes. Derudover sørger vi for, altid at have en direkte forbindelse til hinanden mens vi er splittet op. Hvis det er under selve produktionen sørger vi for at have en walkie hver især, så vi altid kan snakke med hinanden. 

Vi ville ønske vi kunne sige at den ene er mere kunstnerisk og den anden er mere teknisk, men sandheden er at vi begge to brænder lige meget for begge dele. Derfor kan vi også begge dele. Vi kan begge snakke med den tekniske afdeling, og vi kan begge snakke med skuespillerne. 

Helt praktisk når vi er på set, sørger vi for altid at stå sammen ved monitoren mens vi optager. På den måde kan vi altid lige tage en lille snak efter der er blevet sagt tak. Hvis det er muligt går vi sammen rundt til afdelingerne og snakker med dem, hvis ikke deler vi os op. 

Endnu et smart aspekt, ved at være to om rollen, er de muligheden for at tester ideer af, hurtigt. Hvis man ikke kan formulere sin ide, så ens co-instruktør kan forstå den, vil resten af holdet eller castet heller ikke forstå den. Kan man derimod formulere en ide, som ens co-instruktør ser som noget, der løfter visionen, kan man være sikker på, at de folk ideen indebærer også er med på den.

Hvis det skulle ske, at vi skulle blive uenige har vi nogle forskellige måder at tackle det på. Hvis det sker i pre eller post produktionen, sørger vi for at diskutere det godt igennem. Oftest får den ene overtalt den anden, eller kommer vi på et tredje løsning. Men i tilfælde af at vi ikke kan blive enige vil vi bringe en tredjepart ind for at hjælpe, hvilket vi også gør når vi er på set. Hvis vi på set ikke har tid eller mulighed for at bringe en tredjepart ind, er der altid en af os, der kan træffe en endelig beslutning. Dog er vi de eneste der ved hvem der kan det.

Eksempler i virkeligheden:

Endnu en årsag til, vi er overbeviste om, at co-instruktører kan lade sig gøre, er fordi arbejdsmetoden allerede har fodfæste på den store skala i både Danmark og udlandet. Nogle gode eksempler er Coen-brødrene (No Country for Old Men, Fargo, Big Lebowski), Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm (Shorta), Phil Lord og Chris Miller (The Lego Movie og 21 Jumpstreet), The Daniels (Swiss Army Man). Alle vidt forskellige makkerpar med vidt forskellige stemmer, men ikke desto mindre alle sammen succes, på hver deres måde. 

Hvis så mange andre har turde satse på co-instruktion som et koncept, hvorfor så sidde fast i stedet for at udvikle sig som uddannelsessystem?

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive giver jeg Magnus Axelsen tilladelse til at videregive min underskrift til dem, der har myndighed på dette område.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Bemærk venligst at du ikke kan bekræfte din underskrift ved at svare på denne meddelelse.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...