Bevar slagtergårdene på Vesterbro

Bevar slagtergårdene på Vesterbro (English below)

 

De københavnske politikere vil rive alle de gamle, lave bygninger ned, som ligger i området mellem Vesterbrogade 107C, langs med Enghavevej 4-14 og ud til Sundevedsgade.

Årsagen er, at politikerne ønsker at fjerne store dele af karreen for i stedet at bygge flere dyre lejligheder. Ligesom Rytmisk Center skal have udvidet deres parkeringsområder til brugernes cykler.

Men det nuværende kreative og musiske miljø med disse fine, lave bygninger på Enghavevej 4-14 er efterhånden de sidste rester af det gamle Vesterbro. Gårdene er oprindelig opført i 1860-erne som slagtergårde, hvor slagterne havde slagteri i baghuset og boede i forhuset. Og i nr. 10 boede bl.a. Storm P som barn.

Historien om slagterne på Vesterbro begyndte dog allerede i 1577, hvor det af sundhedsmæssige årsager blev forbudt at slagte dyr inden for Københavns befæstning, og fra da af herskede slagterne og værtshusejerne på Vesterbro som ukronede konger. Det vil sige, indtil slagtningen af dyr i sidste halvdel af 1900-tallet forsvandt ud af bydelen.

Men også de andre lave bygninger i karreen huser en historie fra dengang, det var almindeligt med småindustrier i lokalområdernes baggårde. Et miljø, som næsten er forsvundet i takt med byfornyelsernes gentrificering af brokvartererne.

Lad os derfor protestere mod nedrivningsplanerne og lokalplanerne ved at skrive til politikerne og til medierne, for hermed at håbe på at de gamle slagterperler og de andre lave huse i karreen bliver bevaret. Så vores kulturarv, der i dag netop huser en masse kreative værksteder bl.a. øvelokaler for musikere, lydstudier, en stukkatør m.m. ikke forsvinder.

Visker vi først tavlen ren og lader bulldozerne jævne det sidste historiske Vesterbro med jorden, så har vores efterkommere i bydelen ikke længere nogen minder tilbage fra det Vesterbro, som var en gang. For da er det for altid forsvundet.

Tilmeld dig gruppen om slagtergårdene på Facebook:

https://www.facebook.com/groups/18787531362/10153266107676363/?notif_t=like

Læs mere på:

http://tyra.dk/Enghavevejs%20slagtergaarde.htm

English:

A majority of political representatives of the Copenhagen Municipal Council intend to allow demolition of an entire complex of historical low buildings from 1860´ies, situated in a block between the roads of Enghavevej, Vesterbrogade and Sundevedsgade. In their place, they will allow construction of uninspiring, expensive, housing and parking lots.

The old buildings (see pictures) are among the last remnants of the expansion of Copenhagen industry to the grasslands along the road to Valby between 1577 and 1900.

We believe it is not in the best interest of Copenhagen to erase this historical complex, which is already home to a flourishing life of art, crafts and music - and could be turned into a local cultural hotspot.

If you agree, please sign below.  

Feel free to join our Facebook group and tell the politicians how their plan looks to foreigners:

https://www.facebook.com/groups/18787531362/10153266107676363/?notif_t=like

 

 

Læs mere: http://tyra.dk/Enghavevejs%20slagtergaarde.htm


ELLER

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort på vores side. Forfatteren af indsamlingen vil dog kunne se alle informationerne, som du har oplyst på denne formular.

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. Tjek din indbakke (og spam-mappe).
Facebook