Bevar Roskilde baggården

Bevar Roskilde baggården

I midten af Roskilde by bagved Gråbrødre Skole har der siden oktober 1988 ligget det der i folkemunde hedder Roskilde baggården. Det er et sted hvor man igennem de sidste 32 år frit har kunne male graffiti og streetart helt lovligt på de mange hundrede kvadratmeter væg. Baggården er blevet brugt af tusindvis af malere gennem årene og været både et populært og yndet sted at besøge, både for lokale malere, malere fra rundt om i Danmark og for malere fra hele verden. Mange af malerne er senere blevet respekterede, professionelle kunstnere og baggården har for mange været en del af en autodidakt uddannelse hvor man har kunne udvikle sit maleri og blive bedre, udvikle sit netværk, dele sin interesse med andre, eller bare blive inspireret af den altid skiftende udstilling baggården byder på. Baggården har desuden var en vigtig del af kulturlivet og kulturtilbuddet til de lokale unge, den har således i mange år været en fast del af Roskilde Kulturnat, her er blevet afholdt koncerter, jams og mindre events, og her er blevet optaget videoer og taget mange fotos. Alt sammen fordi baggården er helt unik med sin centrale beliggenhed og sine forskellige omkransende vægge der indbyder til alle former for maleri.

Men, Roskilde by vokser og udvikler sig, og nu er der kommet en ny lokalplan (Lokalplan 692) for området og der skal bygges nye boliger der hvor baggården ligger. I kommunens lokalplan er baggården, dens aktivitet og alle dens flotte malerier ikke nævnt med et eneste ord eller foto. Dette på trods af at det nævnes at visionen for området blandt andet er at tiltrække flere kulturtilbud, og at der arbejdes aktivt for at bruge byens rum til store events og daglige ophold? (side 13). Alt dette byder baggården allerede på, men det anerkendes ingen steder i lokalplanen fra kommunen.

Derfor denne underskrift indsamling, vi vil vise Roskilde Kommune at der er mange brugere af baggården og at vi ikke bare vil se til mens vores elskede og historiske sted fejes ind under gulvtæppet og fjernes. Enten bør baggården bevares hvor den er nu og som den er nu, eller også bør kommunen få skabt et nyt sted hvor der kan males med samme kapacitet og centrale beliggenhed. Det er værd at nævne at et andet kommunalt male sted, Roskilde Graffiti Park på Darupvej har fået lov til at forfalde og for få år siden var ved at blive helt fjernet indtil mange indsigelser fik kommunen på andre tanke. Samtidigt er der mange uforløste muligheder på Musicon området, hvor der heller ikke er blevet etableret et seriøst male sted på trods af mange henvendelser og planer. Der er brug for steder hvor vi kan male, vi vil ikke se til mens de få steder vi har nu ignoreres, fjernes og forfalder!  

Denne underskriftindsamling og protest er startet af Institut for Urban Kunst, www.ifuk.dk  

https://www.facebook.com/InstitutForUrbanKunst/

https://www.instagram.com/institutforurbankunst/

Du kan læse lokalplan 692 her: https://roskilde.dk/sites/default/files/LP_692_Grabr_off_0.pdf

Du kan indsende høringssvar her (hold en god tone): https://roskilde.dk/hoeringer/forslag-til-lokalplan-692-boliger-paa-graabroedre-skole-hoeringsfrist-forlaenget-og

Og der er borgermøde on lokalplanen onsdag d.6 maj kl 19.00 på Roskilde rådhus: https://roskilde.dk/borgermoeder/borgermoede-om-lokalplan-692-boliger-paa-graabroedre-skole-udskudt

Update: Dagbladet Roskilde har en artikel oppe om denne underskriftindsamling nu: https://sn.dk/Roskilde/Til-kamp-for-Graffitigaarden/artikel/935620

Foto fra Toys Crew.

ENGLISH:

The historic hall of fame "baggården" in Roskilde city, Denmark, thats been running since October 1988 is in danger of disappearing, as Roskilde city council soon will vote for a new plan that will allow the construction of new housing on the area.

Please help save this 32 year old cultural landmark by signing this petition!

 

Toys_baggaarden_2016_1000.jpg

       


Lars Pedersen, Institut for Urban Kunst    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Lars Pedersen, Institut for Urban Kunst tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...