Bevar retssikkerheden i Dragør Kommunes Lokalplan 86

Kære udvalgsmedlemmer

Denne henvendelse er ikke et høringssvar, men en hasteopfordring til jer som folkevalgte politikere om at tage det fulde ansvar for borgernes retssikkerhed i Søvang.

Administrationen i Dragør Kommune har lagt op til, at I på torsdag skal stemme den nye lokalplan 86 for Søvang igennem.

Lokalplanen aflyser de privatretlige servitutter, som i over 100 år har sikret områdets åbne bebyggelsesstruktur og grønne karakter.

Dette tiltag er i sig selv kontroversielt. Dels møder det megen modstand lokalt (halvdelen af høringssvarene fra lokale borgere i Søvang er imod), dels er det juridisk påfaldende, at Dragør Kommune vil bruge Planloven til at tvangsaflyse privatretlige servitutter, som kommunen ikke selv er part i eller har påtaleret over.

Når den privatretlige beskyttelse aflyses, er det afgørende, at den nye lokalplan kompenserer herfor og opretholder retssikkerheden for naboer til (ny)byggeri i Søvang.

Desværre ignorerer den af administrationen udarbejdede hvidbog det mest centrale af de gennemgående temaer i høringssvarene med tilslutning fra 15 husstandene

Tema 0: For at sikre borgernes retsikkerhed bør de formål, som er blevet udtrykt ifm. udarbejdelsen af den nye lokalplan, afspejles direkte i § 1

I hvidbogen bemærker administrationen blot, at "man ikke ønsker at stramme formålsbestemmelserne" som ellers er det eneste, der er ufravigeligt i en lokalplan, og dermed også det eneste formelle værn for naboernes retssikkerhed, når der sker fejl i byggesagsbehandlingen.

Og der sker jo fejl, og oven i købet gentagne fejl i de samme sager:

  • I en aktuel sag i Søvang overså administrationen i både en fordobling af højden på hus og facademur og et brud på byggeretten, samt forsømte at afholde den lovpligtige naboorientering og partshøring, hviælet medførte at naboerne aldrig blev orienteret om byggeriet. Da administrationen efterfølgende lovliggjorde overtrædelserne af lokalplanen med en dispensation, begik  samtidig begik nye fejl og gav tilladelse til at tilføje et vindue på 2,7 meter, som man fejlagtigt havde læst det som 1,8 meter langt og dermed under 2 meters-grænsen i den nye lokalplan.

  • Andetsteds i kommunen har Øresunds Alle-sagen kostet borgerne et tocifret millionbeløb over et 10-årigt forløb.

Ifm. førstnævnte sag har Dragør Kommune fået udarbejdet et advokat-notat, der bekræfter at ansøgere kan få retskrav på dispensation fra de overtrædelser af lokalplanen, som administrationen ikke opdager i sagsbehandlingen. Det er en invitation til bygherrer og entreprenører om at "trykke speederen i bund" og maksimere det, man søger om, også selvom det er i strid med lokalplanen: "Går den, så går den" og så er det det naboerne og borgerne, der sidder med regningen.

I kan som folkevalgte beskytte borgerne ved at konkretisere lokalplanens formål i §1, for eksempel:

Lokalplanens formål er:

  • at sikre områdets fortsatte åbne bebyggelsesstruktur og grønne karakter, hindre byfortætning, og mindske indbliksgener,
  • at sætte maksimale mål for bebyggelsesprocent, facadehøjde og bygningshøjde, samt minimumsmål for grundstørrelse,
  • at sikre fortsat mulighed for lokal afledning afregnvand (LAR)

Når formålsparagraffen gøres konkret, er det ikke længere muligt at dispensere fra de paragraffer i lokalplanen, som relaterer direkte til de nævnte formål. Dermed kan I beskytte Søvang, borgerne og kommunen mod byggeansøgninger, der bevidst spekulerer i at presse noget igennem en forvaltning, der ikke er 100% på toppen af alle sager.

Sagt på en anden måde: Hvem er man som ikke ønsker at stramme formålsbestemmelserne? Er det os som borgere i Søvang? Er det jer, der som lokalpolitikere skal udstikke retningen for Dragørs udvikling? Eller er det bare forvaltningen, der ønsker en administrativt bekvem udvej, når der sker fejl i sagsbehandlingen?

I vores øjne er både borgernes retssikkerhed og byens udvikling bedst tjent med at gøre det klart for bygherrer og entreprenører, at byggesagsbehandling i Dragør ikke er et Tag Selv-bord. De regler, som I med omhu har fået formuleret, gælder og skal overholdes.

Med venlig hilsen

 

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at HC Hansen vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din gadeadresse offentligt online.

Vi viser ikke disse oplysninger offentligt online.


Vi skal kontrollere, at du er et menneske.

Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 3000 personer.

Lær mere...