Bevar Nørrebroparken

Bevar den fredede park grøn, smuk og fælles

Endnu en gang er politikerne ved at inddrage et af de få grønne åndehuller i København. Denne underskriftsindsamling er for alle, der ønsker at bevare byen grøn og fælles.

Københavns Kommune har planlagt at nedlægge det store og stærkt populære grønne område (3800 m²) i den fredede Nørrebro Park og i stedet erstatte det med endnu et stort boldbur med kunstgræs, som vist på billedet. Byggeriet vil kun efterlade en meget lille og uattraktiv del af plænen. Dette er på trods af, at denne del af parken er meget velbesøgt og højt elsket af mange, og på trods af, at Nørrebro er den tættest befolkede bydel i København, hvor der er desperat brug for rekreative grønne åndehuller, hvor man kan mødes og udfolde sig. Parken er ikke en potentiel byggegrund, men en central og vigtig lunge for hele området! 

Denne underskriftsindsamling har ikke til formål at nedlægge det eksisterende boldbur, men at sikre, at der både er plads til fodbold og de mange andre dejlige aktiviteter, som parken bliver brugt til i dag af både børn og voksne. Det område, der nu skal bebygges, er det sidste sted i parken, hvor der er eftermiddagssol, og hvor der er en smule albuerum. Det er her folk solbader, holder fødselsdag, spiller frisbee, bygger snemænd, jonlerer med en fodbold, spiller kongespil, laver spontankoncerter og i det hele hygger sig med venner og familie, og mødes på tværs af de skel, der kendetegner Nørrebro som bydel. Hvis man inddrager parken til en indhegnet kunstgræsbane for at tilgodese de få, vil det være på bekostning af det store fællesskab. Der vil ikke længere være tale om en bæredygtig og mangfoldig park for alle, men blot to store boldbure med en gang- og cykelsti og lidt grønt pynt. 

Det bryder ganske simpelt med balancen at inddrage den sidste større plæne på Nørrebro til et indhegnet idrætsanlæg for at tilgodese et mindretal. Vi opfordrer derfor i stedet kommunen til at tænke kreativt, når der skal anlægges nye fritidsfaciliteter og at bygge på de sorte frem for de grønne m2. Der er masser af alternativer. 

Denne underskriftsindsamling er et forsvar for en fri, grøn, mangfoldig og smuk park for alle.

119442748_3623647514315096_6571487215231785414_o.jpg

 


Bevar Nørrebroparken    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Bevar Nørrebroparken tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Bemærk venligst at du ikke kan bekræfte din underskrift ved at svare på denne meddelelse.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...