Bevar Nødebo Skole!

 

BEVAR BØRNEFAMILIERNE I NØDEBO!  
BEVAR NØDEBO SKOLE!

Onsdag den 4/3 har børne- og familieudvalget behandlet forslagene til en ny struktur på skole- og fritidsområdet. 

Ifølge feedback fra mødet, lyder det til at "Socialdemokraterne var de eneste der ønskede en længere proces i denne sag." Og det har været nok til, at det desværre skal videre til høring.

Vi mener, at det er en kortsigtet beslutning, som ikke kun vil skade vores lokalsamfund, men vil også gøre Hillerød fattigere både økonomisk og socialt.

I en pressemeddelelse fra Venstre, blev der skrevet, "Venstre mener, at det vil være en alvorlig fejltagelse at fjerne det lokale skoletilbud i vores lokalsamfund. Det lokale skoletilbud er en væsentlig faktor for, at vores kommune har levende og attraktive lokalsamfund. Det er vigtigt for os, der allerede bor i kommunen. Men det er også helt afgørende for, at kommunen fortsat vil være i stand til at tiltrække nye borgere."

Vi i Nødebo er enige, og giver ikke op! Vi fortsætter med at stå imod forslaget, og denne underskriftindsamling er kun en del af vores indsats.

Vi håber du vil støtte ved at skrive under. Hjælp os til at bevar vores børnefamilier, vores skole og vores by!

Læs mere på vores hjemmeside: www.bevarnoedeboskole.dk