Bevar naturområdet Torpe bakker

torpebakkerlille1.JPG

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bevar naturområdet Torpe bakker mod etablering af en motorsportsbane.

Denne net-underskriftindsamling er iværksat af lokale beboere og Foreningen Bevar naturområdet Torpe bakker. Underskriftindsamlingen er startet for at beskytte området mod etablering af en motorsportsbane. Med din underskrift er du med til at støtte naturområdet Torpe bakker mod etablering af en motorsportsbane!

Torpe bakker ligger nordvest for Klemensker omkranset af Bedegadevej, Bolbyvej, Fejlerevej, Torpevej og dele af Rosendalevej. Torpe bakker støder i den nordvestlige ende op til sprækkedalen Svartingedalen. Torpe bakker er et stykke særegent bornholmsk naturområde med sine bløde bakker, skov og fredfyldte skovsø.
I Gyldendals Egnsbeskrivelse 1-12 over Danmark, som udkom i årene 1970-1973 står i bind 1, Bornholm med Ertholmene følgende i afsnittet om Bakkeområder: "Andre smukke bakkeområder findes ved Rispebjerg i Povlsker, ved Robbedale i Knudsker og ved Torpe i Klemensker." Desuden har den kendte bornholmske naturskribent Søren Sillehoved i Bornholms Tidende (14.-15. juli 2001) skrevet en stor helsides artikel med overskriften "Torpe Bakker - en gemt naturperle". Han har desuden beskrevet området gentagne gange i 2011 i samme avis.

I 1995 kom den første ansøgning om en motorsportsbane i Torpe bakker, men planerne blev trukket tilbage efter naboklager og et svar fra Naturfredningsnævnet. Efteråret 2012 dukker planer op igen idet der på ny blev ansøgt om en permanent motorsportsbane i området. Modstanden fra beboerne i området var stor og da kommunen oplyste at det ville være dyrt at gå videre med planerne, at man ikke kunne forvente en tilladelse og at kommunen ville hjælpe med at finde et mere egnet område blev ansøgningen stillet i bero. Alligevel dukker planerne i foråret 2017 op igen, idet man nok engang overvejer at ansøge om en motorsportsbane i Torpe bakker. Området har således i over 22 år haft planer om en motorsportsbane hængende over sig!

Foreningen Bevar Torpe bakker er en lokal naturbevaringsforening og er dannet for at beskytte området mod motorsportsbaner, motocrossbaner og andre anlæg eller aktiviteter, som måtte true det unikke naturområde. Alle som ønsker at bevare og beskytte områdets smukke natur kan blive medlem af foreningen (kontingentfri).

Du kan findes os på Facebook under navnet "Bevar naturområdet Torpe bakker".
Tak for din støtte!


Per Jan Neergaard / Foreningen Bevar naturområdet Torpe bakker    Kontakt forfatteren af dette andragende


ELLER

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort på vores side. Forfatteren af indsamlingen vil dog kunne se alle informationerne, som du har oplyst på denne formular.

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. Tjek din indbakke (og spam-mappe).
Facebook