Bevar Holmens Sogns Udflytterbørnehave!

Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune annoncerede i begyndelse af maj, at det ønsker at lukke eller nedjustere 33 daginstitutioner, fordi børnetallet i kommunen er faldende.

I udvælgelsen har forvaltningen dog ikke vægtet kvalitet. En af de lukningstruede institutioner er Holmens Sogns Udflytterbørnehave, som netop har høj pædagogisk kvalitet, venteliste, glade børn, tilfredse forældre og næsten 50 års historie og traditioner.

Forslaget er sendt i høring, og vi kan derfor stadig nå at påvirke politikerne, som stemmer d. 19. juni - Skriv under og hjælp os med at bevare en helt igennem fantastisk børnehave!  

I Holmens Sogns Udflytterbørnehave bliver hvert barn set og mødt af dedikerede pædagoger med fagligheden helt i top og lever et børneliv fordybet i naturen, som giver ro, trivsel og troen på sig selv langt ind i voksenlivet.   

Billede_af_Holmens_Sogns_Udflytterbørnehave_edit.jpg

EN NATUROASE MED PLADS TIL ALLE BØRN

Holmens Sogns Udflytterbørnehave er normeret til 46 børn og har opsamling i Havnegade, lige midt i Indre By. Hver dag vinker forældrene farvel, og bussen kører til Lynge i et naturskønt område på en tønde land med sandkasser, gynger, cykelsti, bakker, klatretræer, legehuse, vandpost, køkkenhave samt bålplads med bålhytte og udekøkken. Børnehaven ligger op ad et stort skovareal, en mose, åer, marker og bondegård, og med Buresø og Bastrup sø er der fine badesøer, kun et par kilometer væk.

Holmens Sogns Udflytterbørnehave rummer også en del børn, der tidligere mistrivedes i store institutioner eller har særlige udfordringer, og som nu trives rigtigt godt - det er nemlig det, som mindre institutioner og udflytterbørnehaver kan.

Grethe Kragh-Müller er cand. psych. aut., lektor ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, og forsker i børneliv og kvalitet i daginstitutioner. Hun er tilknyttet Holmens Sogns Udflytterbørnehave og udtaler blandt andet:

“Holmens børnehave er […] en daginstitution, der i mange år har understøttet alle børnenes trivsel, læring og udvikling og samtidig, som nævnt, har formået at løfte udsatte børn og børn med vanskeligheder, så disse ved afslutningen af børnehaven har været klar til skolen som livsduelige børn, der trives og er klar til at mestre de udfordringer et liv kan byde på. Tænk, hvad dette betyder for børn og forældre – og hvis man er i det økonomiske hjørne – hvad det sparer Københavns kommune for i forhold til hjælp til børnene i skolen.”  

Holmens Sogns Udflytterbørnehave sætter også sit store præg på lokalområderne - både i Lynge, hvor der er samarbejder og hyppige besøg hos lokale bondegårde og landsteder som Mørdrupgård, og i Indre By, hvor Holmens Kirke ofte danner rammen for fællesspisninger, sommerfest og børnefamiliegudstjenester for de familier, der har lyst.    

Ved at skrive under er du med til at sikre en af Københavns bedste børnehaver og plads til et godt børneliv i Indre By.   

Tak for din støtte - På vegne af bestyrelsen og forældrene i Holmens Sogns Udflytterbørnehave

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Christian Blæhr vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din gadeadresse offentligt online.

Vi viser ikke dit postnummer offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...