Bevar bybusser til Odenses yderområder!
Odense Kommune vil fjerne bybusser til yderområderne!
..men vi er mange der stadig bor udenfor byområderne - og som er afhængig af at bruge den offentlige transport.
Mange børn går i skoler, i børnehaver og vuggestuer og pasningstilbud i yderområderne - og de tager bussen for at komme ind til byens kulturoplevelser, biblioteker, museer, selv plejehjemsbesøg, og øvrige tilbud. Skal vores børn ikke fortsat have samme adgang til byen som bybørnene?
Tirsdag d. 29. august skal Klima og Miljøudvalget behandle kommende "Rutejusteringer" på et udvalgsmøde - Med udelukkende fokus på tal anslår man, man "kun" påvirker 2% af påstigninger - Men bag disse påstigninger, er der rigtige mennesker, unge, børn, ældre; medborgere, som alle er DYBT afhængige af adgang til busruterne!
VI ER HER!
Os, der bor i yderområderne og bruger institutioner i yderområdet. Og vores børn, ældre, gangbesværede med flere, skal have adgang til busserne, ligesom vores medborgere uden bil har brug for dem. Og netop ønsket om færre biler i bymidten synes vigtigt i lokalpolitikken, og dette modarbejdes markant ved at fjerne busruterne til landområderne.
Odense Kommune har desuden siden 2015 haft en ambition om øget byfortætning - Vi skal være flere der bor inde i byen. Men det er vi mange der ikke ønsker! Vi vil gerne bo i yderområderne; vi nyder kombinationen af land og by, som er tilgængelig i Odense Kommune, og vi vil have vores børn i institutioner i vores lokalområde - OG samtidig have klimavenlige og tilgængelige adgang til byen som andre også områder har!
VI ER HER!
Og vi kan ikke gå 0,5 - 1 eller helt op til 2,5 kilometer hen til en "alternativ afgang" - Det er simpelthen urealistisk for gangbesværede, ældre, småbørn på gå-ben eller i barnevogne! Det er IKKE acceptable alternativer! Bybusser er kun bybusser, hvis de er borgernære og tilgængelige. Præcis de samme principper som Letbanen er bygget efter.
VI ER HER!
Og hvor ville det være forfriskende, hvis de folkevalgte i Odense Kommune turde have en ambition om at løfte byens landområder - I stedet for igen og igen, med få års mellemrum, at true landområder og yderområder, med skolelukninger, institutionslukninger; busrutenedlæggelser. Og hvor ville det være forfriskende, hvis Odense Kommune tog klima-problematikken alvorligt, og turde prioritere klimaet samtidigt med borgerne behov.
Og hvor ville det være forfriskende, hvis de folkevalgte i Odense Kommune turde have en ambition om at løfte byens landområder - I stedet for igen og igen, med få års mellemrum, at true landområder og yderområder, med skolelukninger, institutionslukninger; busrutenedlæggelser. Og hvor ville det være forfriskende, hvis Odense Kommune tog klima-problematikken alvorligt, og turde prioritere klimaet samtidigt med borgerne behov.
Er yderområdernes indbyggere ikke også medborgere? Betaler man ikke også kommuneskat i yderområderne? Må vi ikke også bruge klimavenlig transport? Må vores børn og ældre ikke også have nem adgang til byen?
Odense Kommune er MERE end Flakhaven, postnummer 5000 og Letbanepassager!
BEVAR BYBUSSER TIL YDEROMRÅDER!
Kilde: Artikel Fyens Stiftstidende 23.08.2023: Seks bybusruter kan påvirkes af besparelser: Flere ruter foreslås nedlagt - andre skal have færre afgange. https://fyens.dk/odense/seks-bybusruter-kan-paavirkes-af-besparelser-flere-ruter-forslaas-nedlagt-andre-skal-have-faerre-afgange
Kilde: Bilag til Punkt 8, Klima- og Miljøudvalget den 29-08-2023, Udvalgsværelset, Slottet, Nørregade 36 - B-sag: Rutejusteringer i den kollektive trafik. https://www.odense.dk/politik/dagsordner-og-referater/klima-og-miljoudvalget?agendauid=ce668fc7-e302-4ece-a8d3-cec3c769a8a2&presentationuid=2641cdcc-659e-47de-b828-133d21676342
Christiane Falke Bjerregaard-Larusen Kontakt forfatteren af dette andragende