Bevar 7 ELEVEN i Bagsværd

Kære medborgere i Bagsværd,

En hjertelig opfordring til at deltage i en sag, der angår vores elskede by. Det er med stor beklagelse, at jeg ser at vores lokale 7-Eleven-butik i Bagsværd snart vil lukke. Jeg forstår, at denne beslutning kan virke forståelig for nogle, da butikken måske ikke tjener så meget som en 7-Eleven på Nørreport. Men lad os huske, dens betydning for vores lokalsamfund og lad os sammen fortælle koncernen bag 7 ELEVEN at vi er meget glade for butikken. 

Denne butik er stedet hvor mange til og fra arbejde får sin morgenkaffe og kommer igen ud på eftermiddagen for at købe pølsehorn til turen hjem. Det er et sted, hvor vi har følt os velkomne og 7 ELEVEN er en del af vores by. Den triste udvikling er, at butikken nu snart står tom, hvilket efterlader endnu et tomt lokake midt i vores lokalsamfund, ligesom vi ser det med de gamle Fakta lokaler, og stationsområdet vil i den grad miste noget liv. 

Bevares 7 ELEVEN er ikke det billige alternativ, men dog meget bedre end tomme lokaler eller en rodet kiosk der alligevel går konkurs efter 3 måneder. 

For at vise vores støtte og værdsættelse for 7-Eleven opfordrer jeg jer alle til at gå forbi butikken og købe en ekstra kop kaffe eller et andet produkt, som I nyder. Lad os vise, hvor meget denne butik og alle andre butikker betyder for byen som helhed.

Vi som borgere har en stemme, og vi har ret til at udtrykke vores bekymring og utilfredshed med denne beslutning. Lad os stå sammen og vise vores støtte til vores lokale forretningsdrivende.

Jeg opfordrer jer alle til at dele denne underskrift indsamling med naboer og bekendte i byen. Om ikke andet vil den være symbol på at vi har en mening om hvad der sker i byen og folkene bag koncernen som måske har hjerter, vil kunne se hvad det betyder for et lokalsamfund. Indsamlingen lukker torsdag d 12.10.23.

Lad os huske, at vores fællesskab er bygget på samarbejde og støtte til hinanden. Sammen kan vi gøre en forskel og vise, hvor stærke vi er som en by.

Bagsværd Hovedgade 142, 2880 Bagsværd

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Borgere i Bagsværd tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke dit telefonnummer offentligt online.

Vi visser ikke disse oplysninger offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...