Behold Wang Zhao i Danmark

Skriv under hvis du også mener at Udlændingestyrelsen bør ændre afgørelsen så Wang Zhao og hans kone kan blive i Danmark.

Wang Zhao tog sin uddannelse i marketing i Esbjerg, og i stedet for at modtage SU, hjalp han til på Nørby Kro. Sammen med indehaveren af kroen Iver Cenholt, besluttede de at åbne en sushirestaurant, hvor Wang Zhao både skulle være bestyrer og kok.

Han har siden tjent de 375.000 kroner årligt, men da størstedelen af arbejdet foregår i sæsonen, hvor øen besøges af turister, aftalte han med sin chef, at pengene til dels blev udbetalt som en bonus ud over månedslønnen på 22.000 kroner.

Men den forklaring kunne Udlændingestyrelsen tilsyneladende ikke acceptere, da det kinesiske par søgte om permanent opholds- og arbejdstilladelse. I stedet valgte man at inddrage den midlertidige arbejdstilladelse.

I regeringsgrundlaget står der at man vil skabe vækst i udkantsområderne. Fanø lever af turismen men den bremses af de nuværende regler der bl.a. betyder at Wang Zhao ikke må blive i DK da turismeerhvervet er sæsonbetonet.


Egentlig ville Wang Zhao bare have lov til at drive en sushibar i Nordby. Selv om han som udgangspunkt opfylder betingelserne for at arbejde og bo i landet, vil myndighederne ikke give ham tilladelse. 

I oktober sidste år skulle Wang Zhao i samarbejde med indehaveren af Nørby Kro Ivar Cenholt drive en sushibar i hovedgaden. Lokalerne er lejet, og Wang Zhao var sammen med sin kone i gang med at drive stedet. Hvorfor han også søgte om permanent opholds- og arbejdstilladelse. Men for tre uger siden fik de et brev fra udlændingestyrelsen, at han ikke måtte arbejde i sushibaren. Overtrædelsen ligger i størrelsesordenen 25.000 kroner i bøde om måneden.

Det er kommet bag på både Ivar Cenholt og Wang Zhao, for kineseren opfylder alle betingelser. Han stod til at få en årlig løn på 375.000 kroner, som et af hovedargumenterne for at kunne få en tilladelse.

 

I Wang Zhaos tilfælde vil de penge falde som en månedlig løn på 22.000 kroner, og når året var slut, ville han få en bonus, så han ramte beløbsgrænsen. Men styrelsen mener, pengene skal fordeles jævnt over hele året.

- Det havde jeg aldrig forestillet mig. Der mangler arbejdspladser og aktivitet et sted som på Fanø, og så tager man et par, som passer deres arbejde og giver dem fingeren. Det er da urimeligt, siger Ivar Cenholt.

Wang Zhaos kone har arbejdstilladelse, men hun må ifølge Udlændingestyrelsen heller ikke drive sushibaren. Situationen er yderligere alvorlig for det kinesiske par, som har købt hus i Nordby, da de i starten af april fik et lille barn. Derfor kan de blive nødt til at forlade landet, hvis ikke udlændingenævnet ændrer afgørelsen.

- Det er en trist sag. Styrelsen siger, at det skal tjenes ligeligt gennem året. Men Fanø er sæsonbetonet, og der ligger tvisten, siger advokat Allan Sørensen. Sagen er anket til Udlændingenævnet.



Konservativ Ungdom på Fanø    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Facebook