Gør DR’s udsendelser mere lyttevenlige for alle
Kontakt forfatteren af dette andragende
På mandag bliver denne meddelelse afleveret til DR sammen med 131 underskrifter
2026-01-08 20:06:15På mandag bliver denne meddelelse afleveret til DR sammen med 131 underskrifter. Jeg havde håbet på mange flere, men nu får de det, der er.
Til DR’s ledelse DR Danmarks Radio Emil Holms Kanal 20 0999 København C Frederiksberg, 08.01.2026 Emne: Underskriftindsamling vedrørende underlægningsmusik og tilgængelighed i DR’s udsendelser
Kære ledelse,
Jeg henvender mig på vegne af borgerne bag den vedlagte underskriftindsamling, som handler om brugen af baggrundsmusik i DR’s programmer.
Mange oplever, at underlægningsmusik i nyheder, debatprogrammer, dokumentarer og andre udsendelser gør det svært at høre og forstå det talte ord. Dette kan være særligt udfordrende for personer med nedsat hørelse, tinnitus eller lydfølsomhed, men også for almindelige seere og lyttere kan musik bag talen tage fokus fra budskabet.
Med denne underskriftindsamling opfordrer vi DR til at reducere – eller i relevante tilfælde helt undlade – brugen af underlægningsmusik, så programindholdet bliver tydeligt og tilgængeligt for alle. Vi håber, at ledelsen vil tage vores oplevelser og forslag til efterretning og se mulighederne for at styrke tilgængeligheden i DR’s udsendelser.
På vegne af underskriverne, Susse Kristiansen
Susse Kristiansen
Gør DR’s udsendelser mere lyttevenlige for alle
2025-09-09 11:31:19Kære medunderskrivere.
Tusind tak for jeres støtte. Det betyder meget.
For at opnå vægt bag vores ord, er det vigtigt, at vi er mange, der skriver under.
Derfor vil jeg gerne bede jer om at dele underskriftindsamlingen med venner, bekendte, på de sociale medeier og hvor I ellers har mulighed for det.
Tak
Susse Kristiansen
Susse Kristiansen