Nej tak til boliger og aktivitetspark på Engvej, Dragør

Kontakt forfatteren af dette andragende

Den bedste nyhed i lang tid!

2022-05-12 11:43:41

I Facebookgruppen Vores Dragør har Helle Barth i dag skrevet følgende:



 








Sagen om Engvejsarealet - trafikanalyse og plannotat for boligudvikling var på dagsordenen på KBEU i går. ATV stillede et ændringsforslag - “Det foreslås, at sagen om om byggeri på Engvejsarealet stoppes”. Årsag til ændringsforslaget var ændrede ønsker om placering og størrelse. KBEU vedtog ændringsforslaget., og konsekvensen er derfor, at der ikke arbejdes videre med en boligudvikling på området.

Helle Barth, formand for KBEU

 

Vores indsats har båret frugt! Tak for støtten fra elle jer som har deltaget i underskriftsindsamlingen!

 

Med venlig hilsen
Knud Berggreen







Knud Berggreen

I morgen (30/3-2022) er sidste frist for at afgive høringssvar til Kommuneplan 2022.

2022-03-29 14:19:09


I morgen er sidste frist for at afgive høringssvar til Kommuneplan 2022.



Jeg vil gøre opmærksom på, at borgernes protester - med mere end 1150 underskrifter - mod at bebygge Engvejsarealet/Bydelsparken bliver fuldstændigt tilsidesat i forslaget. Der står følgende:



"Det tidligere boldbaneareal mellem Engvej og Dragør Skoles SFO ligger attraktivt placeret kun godt 600 m fra den gamle bydel og tæt på vandet, anlægget, Plejehjemmet Enggården, SFO mv. Det er målet at bebygge området mellem SFO’en og Engvej som et varieret etageboligbyggeri."




IMAG1964.jpg



Knud Berggreen

Julestemning i Bydelsparken.

2021-12-24 10:35:22

Tak til ALLE, der har deltaget engageret i debatten om Bydelsparken i 2021.

En særlig tak skal lyde til de 1.150 borgere i Dragør, som deltager i underskriftindsamlingen ”Nej tak til boliger og aktivitetspark på Engvej”: www.llk.dk/uslddm

Hjulene er sat i gang - hop med på vognen. Lad os i fællesskab bevare Bydelsparken, så den ikke bliver solgt og bebygget af politikerne.

Varme tanker og ønsket om en glædelig juleaften sendes hermed til medborgerne på strækningen Nordstranden til Sydvestpynten.

Kærlig hilsen,
Knud Berggreen og Kenneth Olsen
1)_Vi_der_holder_af_Dragoer_(foto).jpg
Borgere i Dragør Kommune.


Knud Berggreen

Bevar Bydelsparken på Engvej

2021-12-16 09:44:18

I aften er der kommunalbestyrelsesmøde – det sidste i denne valgperiode.

I dagsordenen er der fremsat et forslag om at stoppe boligudvikling på Engvejsarealet med øjeblikkelig virkning (punkt 18 på dette link).

Vælgerne – og 1.150 underskrifter imod bebyggelse af Bydelsparken – har givet politikerne et vink med en vognstang.

Vil afstemningen i aften vise at politikerne har forstået budskabet?

Uanset resultatet, så er det stadig vigtigt at borgerne giver deres mening til kende. Du, din familie og venner er hjerteligt velkomne til at deltage i underskriftindsamlingen - det tager få minutter at udfylde skemaet:

www.llk.dk/uslddm


Med venlig hilsen
Knud Berggreen og Kenneth Olsen
Borgere i Dragør Kommune

Bydelparken_(foto).jpg


Knud Berggreen

Så er konstitueringen på plads, men...

2021-11-23 08:58:36

Så er konstitueringen mellem Konservative, Socialdemokratiet og Venstre faldet på plads. Konstitueringsaftalen kan ses her. På side 6 står der: "Hvad angår Engvejsarealet stilles de respektive konstitueringsparter frit i den videre proces."

Det kan kun tolkes derhen at de ikke er kommet til enighed om at gøre området til den attraktive bypark som vi har kæmpet for. Så der ligger stadig et stort arbejde forude...

Lige nu har vi 1.151 underskrifter for bydelsparken - tak til jer alle som har underskrevet, men det er tydeligt at vi skal bruge endnu flere.


Knud Berggreen

Det vigtige valg!

2021-11-18 10:16:10

I søndags - den 14/11-2021 - sendte jeg en mail til alle jer som har skrevet under (se den her). Desværre opstod der forsinkelser i udsendelsen, så der var en hel del af jer som først modtog den i løbet af valgdagen, og måske endda efter valgstederne var lukket. Rigtigt ærgerligt, men nogen gange opfører IT sig ikke helt som forventet.

Nu er valget overstået og jeg er ikke i tvivl om at resultatet afspejler, at vælgerne har husket alle de kuldsejlede prestigeprojekter som flertallet i kommunalbestyrelsen satte i gang i løbet af de seneste 4 år.

Hvad sker der så nu?

Konservative fik en fremgang og får en fordobling af medlemmer i kommunalbestyrelsen fra 3 til 6. De har erklæret at de vil friholde Engvejsarealet i den kommende 4-års periode. Men de kan endnu ikke tælle til 8 som er det magiske tal for et flertal.

Venstre mistede 1 og blev reduceret til 2. Socialdemokratiet beholdt deres 3 medlemmer. Liste T mistede 1 og blev reduceret til 3. Og Sydamagerlisten kom ind med 1. Dansk Folkeparti fik en øretæve og røg helt ud.

Din underskrift har uden tvivl haft og har stadig en enorm betydning - så tak for det!

Engvejsareallet er endnu ikke reddet. Men vi kæmper videre!


Knud Berggreen

Er det bare mig som synes det er underligt...???

2021-10-16 09:42:47

Magteliten på rådhuset vil bruge over 8 millioner på at udvide plejehjemmet Enggården til hjemmehjælpens administration.
Det ville give mening at udvide Enggården, hvis det var med flere plejehjemspladser, men da ikke til kontorlokaler. Og personalets biler skal så parkeres enten på Engvej og Strandjægervej eller man vil inddrage det sidste af Bydelsparken (boldbanerne) til parkeringspladser.
Jeg forstår ikke, at man ikke kan placere hjemmeplejens administration på Rådhuset på Kirkevej - man burde kunne finde de nødvendige lokaler der - eller lave en tilbygning - og der er allerede masser af parkeringspladser.


Knud Berggreen

Det grønne område på Engvej fyldes op med biler!

2021-10-12 15:11:47








Nu har der vist sig en ny side af sagen som vi ikke har hørt om tidligere!


Ved budgetvedtagelsen i går besluttede partierne AOTV, at hjemmeplejen skal flyttes fra Wiedergården til Enggården med ombygning til ca 8 mio kr. Problemet er, at der ikke er parkeringspladser til medarbejdere og kommunens egne biler.Derfor foreslår en arbejdsgruppe i forvaltningen der har belyst sagen, at bilerne enten placeres i i forbindelse med udvidelsen af Engvejsarealet (Bydelsparken) eller de parkerer på vejen.



Det ene betyder at ud over boligbyggeri bliver der en stor parkeringsplads. Det andet forslag, at Engvej fyldes op med parkerede biler.


Ved boligforliget på Engvej mellem Liste T, Socialdemokraterne, DF og Venstre er det løbende fremhævet, at der passes på det grønne område. Er det virkelig sådan de opfatter det er at passe på området?

Det er beskæmmende, at både politikerne i AOTV og de af vores skattekroner betalte ansatte i forvaltningen, er totalt døve og blinde for, at stemningen blandt en så stor del af borgerne er imod ødelæggelse af Bydelsparken på Engvej. Deres projekt SKAL åbenbart gennemføres for enhver pris.

Jeg kan ikke gøre mere nu... men jeg husker det når vi skal stemme tirsdag den 16. november 2021. Det håber jeg også at I vil gøre...


Med venlig hilsen
Knud Berggreen




Knud Berggreen

Nu er underskrifterne overdraget til Dragør kommune

2021-09-29 08:36:29

Frist for at indsende høringssvar er i morgen, den 30. september 2021.

Jeg har i dag indsendt mit høringssvar og samtidig bilagt de på nuværende tidspunkt 1.117 underskrifter som borgerne har afgivet i protest mod politikernes planer om at sælge og bebygge området.

Selv om underskrifterne er indsendt, så er endnu flere underskrirter velkomne. De vil blive sendt til kommunen efterfølgende.

Foreløbig tak for jeres deltagelse. Sammen står vi stærkest :)

Med venlig hilsen
Knud Berggreen


Knud Berggreen

Kan du ikke skaffe 5 underskrifter?

2021-09-15 18:27:37

Lige nu har vi opnået 1095 underskrifter mod salg og bebyggelse på Engvej.  Skal vi ikke prøve om vi kan runde de 1100 underskrifter? 

Kender du nogen - helst fra Dragør - som en nu ikke har skrevet under, så bed dem om at gøre det nu.

 Det korte link som du kan henvise dem til er dette: www.LLK.dk/USLDDM

Husk at minde dem om at de får en mail hvor de lige skal bekræfte deres underskrift 

Mvh

Knud Berggreen 


Knud Berggreen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...