NEJ TIL KAJ - HELSINGØR

Kontakt forfatteren af dette andragende

TAK

2020-01-22 13:01:51

Vi er meget taknemmelige over din uvurdelige støtte til vores protest til en Multikaj i Helsingør.

Den er nu opgivet af Havnebestyrelsen!

vi siger derfor tak for din tilkendegivelse- den har været rigtig vigtig og en stor hjælp.

vi ønsker dig alt godt år i 2020 

mvh

Nej til Kaj-gruppen


Nej til kaj - styregruppen

Havnebestyrelsen sagde Nej til Kaj!

2020-01-22 12:56:26

Fornuft koster, nogle gange, mange penge.
Det er med stor glæde, at vi oplever at de folkevalgte har truffet et klogt valg og en rigtig beslutning, da de opgav ideen om en Multikaj til 250 millioner.

Nej-til-kaj-gruppen har de seneste 4 måneder lagt ryg til mange beskyldninger og påstande fra forskellige sider – påstande om at man fremførte udokumenterede påstande, usandheder og sammensværgelsesteorier.
Nej-til-kaj-gruppen har hele tiden holdt sig for øje, at de fremførte argumenter tog udgangspunkt i Havnebestyrelsens egne referater, vedhæftede notater og desuden i Helsingør Havnes hjemmeside, hvor kajen blev forklaret som en faktor i 2021.

Alle vurderes og tolkes på sin adfærd og det man udtrykker – uanset holdningsmæssigt eller politisk ståsted – det er her den demokratiske proces udfordres.
Når man vælger at forstå og forklarer modstand som konflikt, forstår man ikke demokratiet i sin grundforståelse, og så er det nærliggende og nemmere at forklarer modstanden som konspirationsteorier.

Historisk set er videnskaben og påståede eksperter altid blevet brugt til at legitimere egne synspunkter, uanset hvor man kommer fra og hvordan man bruger sin logik. Det er her analyseinstitutter og konsulentvirksomheder kommer i anvendelse til at underbygge og overbevise sine samarbejdspartnere eller det omgivne samfund om rigtigheden i egne ideer og visioner.

erkender de hos analyseinstitutterne eller konsulentvirksomhederne indhentede resultater, forklares det ofte som en form for konflikter og som konsekvenser af de konspirationsteorier, der påstås fremført af modstanderne af projektet.

Kajprojektet var udtryk for en politisk ide, som har været fremført ca. hvert 7. år – til trods for at vælgerne, hver gang ikke har haft forståelse for projektet. Børn lærer, at ”man ikke skal gå tilbage til en fuser” – hvilket man ligeledes nu bør have forstået i denne sag.
Det er ikke visionært at hente skrottede visioner op af skuffen, for igen at fremfører disse som en ny vision.

Det visionære ligger derude, hvor vi endnu ikke har været – det er det der mangler og samtidigt begrænser udviklingen af en historisk renæssance-by som Helsingør.

Nu da kajprojektet, forstandigt er afvist, bør Helsingør Byråd skabe grundlaget for et rigtigt visionært forum – ud fra ideen: Bevar Helsingør – også for fremtiden!

Nej til kaj-gruppen


Nej til kaj - styregruppen

Vi har rundet 1.600 underskrifter

2019-12-15 10:04:09

 Kære støtter og medunderskrivere. Desværre oplever fortsat at der er beslutningstagere der er opsat på at etablerer den påtænkte erhvervs-og krydstogtkaj - til trods for at alle advarselssignaler - omkring miljø, trafik og økonomi - er hejst. For nogen er ideen så fastlåst at man kan frygte at borgerindsigelser og protestunderskrifter overses - MEN! -det må vi ikke anerkende eller accepterer! Det er derfor stadigt vigtigt at vi manifesterer vores protest mod dette projekt og søger at appellerer til de folkevalgtes sunde fornuft. Spred derfor stadigt og gerne budskabet - få flere til at underskrive mod en Multikaj i Helsingør - foran Helsingørs smukke gamle havnefront - tæt på Helsingørs gamle charmerende middelalderby og foran Kronborg! Vi har - med de håndskrevne underskriftlister - rundet 1.600 underskrifter!  


Nej til kaj - styregruppen

Nej til kaj

2019-11-15 06:47:39

Vi er rigtigt glad for din støtte og udover de 1200 underskrifter vi har via denne underskriftside har vi ca. 200 fysiske.

Vi kan naturligvis ønske os flere - men kampagnen er heller ikke slut før vi har fået de folkevalgte til at indse, at den påtænkte udvidelse af Helsingør havne ikke er borgernes ønske. Det er heller ikke borgernes ønske at den selvstyrende havn omdannes til et aktieselskab som kan agerer uden om de folkevalgtes medbestemmelse.

Vi finder det vigtigt at de folkevalgte indser, at klima og miljøet skal kunne bærer et projekt af den karakter og at projektet forudsætter at infrastrukturen er indrettet og tilpasset til den deraf følgende trafik.

De folkevalgte skal forstå og indse, at det ikke hjælper at "stikke hovedet i busken", men at borgerne følger med og interesserer sig for byens fortsatte positive udvikling.

Sammen kan vi forhåbentlig hjælpe de folkevalgte politikere til fornuft.

Tak for din støtte - og spred gerne budskabet, og hjælp til flere underskrifter,

de bedste hilsner 

Styregruppen


Nej til kaj - styregruppen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...